Gå til hovedindhold
142

Dette jobopslag er udløbet

Prinsesse Margrethes Børnehjem søger kok

Prinsesse Margrethes Børnehjem søger en dygtig kok 

Er du kreativ, og har du lyst til at sætte dit personlige præg, med fokus på sundhed, så søger vi en kok til Prinsesse Margrethes Børnehjem med tiltrædelse snarest, og senest pr. 1/7-2022 eller efter aftale 

Om Prinsesse Margrethes Børnehjem:
Prinsesse Margrethes Børnehjem er en døgninstitution for anbragte børn og unge beliggende i Tasiilaq, Østgrønland. Der er plads til i alt 14 børn og unge i aldersgruppen 2 - 14 år, fordelt på 2 forskellige afdelinger. Opdelingen er i forhold til alder, og børnenes behov. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og/eller misbrug og kommer fra Tasiilaq, eller de omkringliggende bygder.
På Prinsesse Margrethes Børnehjem arbejder vi med og for børnene, for at de får en så stabil og tryg hverdag og opvækst som muligt. Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture, samt at deltage i diverse arrangementer i byen.

Foruden børnehjems afdeling er der en handicapafdeling og et værested, som du også vil bistå madindkøbet til, da disse administrativt ligger under Prinsesse Margrethes Børnehjem.

Om jobbet: 

  • Vi søger en kok, der er klar på at indgå i en personalegruppe, der har fokus på løbende at udvikle sit sunde koncept.
  • Du vil få rig mulighed for at vise dit personlige håndværk og sætte dit eget præg på din hverdag. Der er ingen skæve arbejdstider, arbejdstiden er i dagtimerne og der kan forekomme weekend arbejde til højtider efter aftale og ellers intet aften- eller weekendarbejde.
  • Du vil sørge for madplaner for institutionens 3 afdelinger. 
  • Du vil have ansvaret for indkøb for institutionens 3 afdelinger, med hjælp fra både børn og personale.

Vi forventer, at du: 

  • Bidrager til produktionen, og forbereder sund og varieret mad til børnehjems afdelingen, med mulighed for at personalet også selv kan lave mad med børnene, samt forplejning til møder, arrangementer mm.
  • Forberede sunde mellemmåltider til børn, unge og voksne.
  • Bidrage til menuplanlægning og indkøb til de nævnte afdelinger under Prinsesse Margrethes Børnehjem.
  • Kan levere sund mad målrettet børn med vitamin- og jernmangel og børn med allergier eller laktoseintolerance. 
  • Er selvstændig, kreativ og dygtig med begge ben på jorden.
  • Er samarbejdsvillig, proaktiv samt ansvarsbevidst, og du følger dine opgaver til dørs.
  • Er mødestabil.
  • Har relevant faglig uddannelse, eller anden relevant erhvervserfaring i arbejdet. 
  • Har relevant erfaring – gerne med specialkost og produktion af dagskost.
  • Har styr på køkkenhygiejne.
  • Det er en fordel at du er flydende på grønlandsk og dansk.

Vi tilbyder: 

  • Et spændende og ansvarsfuldt job 
  • Et arbejdsmiljø hvor vi passer på hinanden og børnene, og hvor den enkeltes sundhed og trivsel sættes højt
  • Arbejdstid på 40 timer om ugen, aften- og weekendfri. Der kan forekomme enkelte lørdage; eks. Grill eller Julesamspisning (lørdag)


Kontakt og ansøgning 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til forstander Mitdlaraq Motzfeldt Olsen på tlf.: +299 56 55 78 eller mmo.pmb@nanoq.gl  eller souschef Frederik Hessellund Søgaard på +299 59 45 08. eller frhs@nanoq.gl 

Generel information om Grønlands Selvstyre kan findes på hjemmesiden www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning mærkes ”Kok” og vedlægges CV, uddannelsesbevis, karakterudskrift samt øvrige relevante bilag. 
Ansøgningsfrist er 15/6-22. Samtaler vil blive afholdt løbende. Stillingen søges via www.naalakkersuisut.gl og under job.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning