Gå til hovedindhold
161

Dette jobopslag er udløbet

PI/SPS søger underviser til socialpædagogiske uddannelser i Grønland - GENOPSLAG

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. På PI/SPS arbejder vi med at udvide vores uddannelser, hvilket ligger grund til at vi søger flere undervisere.

Seminariet har ca. 300 studerende på 7 forskellige uddannelser: dagtilbudsmedhjælperuddannelse, socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, Pædagogmedhjælperuddannelse, rådgivningsassistentuddannelse og rådgiver i socialt arbejde uddannelsen. Vi har på PI/SPS 45 ansatte.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:
  • at uddanne kvalificerede dagtilbudsmedhjælpere, socialpædagoger, socialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt.
Vi søger en fleksible og udviklingsorienterede underviser, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagområde er en god og samarbejdsvillig kollegaer, som møder deres omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang. Du bliver en del af et underviserteam ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets vision, om at bidrage til og gøre en forskel i det socialpædagogiske praksisfelt i hele Grønland.

Vi søger en underviser, der kan varetage undervisning på vores socialpædagogiske uddannelser, primært på professionsrettet bacheloruddannelse i socialpædagogik og socialassistentuddannelsen. Da vi ekspanderer på kursus- og efteruddannelsesområdet, kan der ligeledes blive tale om undervisnings-opgaver i forskellige forløb i hele Grønland.

Ansøgere med mulighed for at dække det psykologiske hovedområde vil blive prioriteret.

Du skal have en relevant master eller kandidatuddannelse.

Vi ser gerne, at du har erhvervserfaring fra det pædagogfaglige arbejdsfelt og/eller undervisningserfaring for voksne.
  • Du har erfaring fra eller kendskab til Grønland og er åben over for forskellige kulturelle tilgange.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger, dels for egen undervisning og til dels for sammenhæng og progression på hele uddannelsen.  
  • Den anerkendende tilgang, tillid og ansvarlighed kendetegner dig som kollega.                      

Stillingen ønskes besat snarest efter aftale - gerne senest pr. 1. september 2022.

Kontakt
Yderligere oplysninger kan fås på tlf.+299 38 35 50 til Teamleder Benedikte Petersen Løvstrøm eller Souschef Marianne Nissen, eller pr. mail til allaffik@pi.sps.gl

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl

Der er ansøgningsfrist d. 22. juli, kl. 8:00 (vestgrønlandsk tid).

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.   Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning