Gå til hovedindhold
142

Dette jobopslag er udløbet

PI/SPS 2 danskundervisere + 1 sociale og pædagogiske fagområde underviser

PI/SPS søger 2 danskundervisere og 1 underviser til socialpædagogiske uddannelser i Grønland

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Seminariet har ca. 300 studerende på 7 forskellige uddannelser: dagtilbudsmedhjælperuddannelse, socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, Pædagogmedhjælperuddannelse, rådgivningsassistentuddannelse og rådgiver i socialt arbejde uddannelsen. Vi har på PI/SPS 45 ansatte. 

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

  • at uddanne kvalificerede socialpædagogiske personale
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt.

Vi søger fleksible og udviklingsorienterede undervisere, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagområde er gode og samarbejdsvillige kollegaer, som møder deres omgivelser og arbejdsopgaver med en positiv tilgang. - Du bliver en del af et underviserteam ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets vision, om at bidrage til og gøre en forskel i det socialpædagogiske praksisfelt i hele Grønland.

Vi søger to, der kan varetage danskundervisning på socialassistentuddannelsen, som er en brobygningsuddannelse til vores Professionsrettet bacheloruddannelse i Socialpædagogik; varetagelse af undervisningen vil være kombineret med undervisning inden for de sociale og pædagogiske fagområder. Derudover søger vi 1 underviser, der kan varetage undervisning inden for de sociale og pædagogiske fagområde ved socialpædagogiske uddannelser. Da vi øger vores aktiviteter på kursus- og efteruddannelsesområdet, kan der ligeledes blive tale om undervisningsopgaver i forskellige forløb i hele Grønland.

Du skal have en relevant master eller kandidatuddannelse eller er gymnasielærer med pædagogikum.

Vi ser gerne, at du har erhvervserfaring fra det pædagogfaglige arbejdsfelt og/eller erfaring med undervisning for voksne. Følgende faglige og personlige kompetencer vægtes højt:

  • Du har erfaring fra eller kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger, dels for egen undervisning og til dels for sammenhæng og progression på og mellem vores uddannelser.  
  • Den anerkendende tilgang, tillid og ansvarlighed kendetegner dig som kollega.                      

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2022 eller snarest efter aftale. Der er ansøgningsfrist d. 27. maj 2022 kl. 8:00 (vestgrønlandsk tid).

Yderligere oplysninger kan fås på tlf.+299 38 35 50 til Teamleder Benedikte Petersen Løvstrøm eller hos Souschef Marianne Nissen, eller pr. mail til allaffik@pi.sps.gl
Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning