Gå til hovedindhold
130

Dette jobopslag er udløbet

Pantefoged/kontorfuldmægtig Skattestyrelsen

Ved Skattestyrelsen er en stilling som pantefoged ledig til besættelse pr. 1 marts 2019 eller efter nærmere aftale.
Stillingen er organisatorisk placeret ved inddrivelsesafdelingen med arbejdssted ved Skattestyrelsens kontor i Qaqortoq.

Arbejdsopgaver:
Primært med tvangsinddrivelse i forhold til borgere og selvstændige. Der forudsættes derfor evne til selvstændig sagsbehandling og gerne kendskab til den relevante lovgivning vedrørende inddrivelse, regnskabsforståelse samt gode formulerings- og forhandlingsevner i forhold til skyldnere.
Du skal herudover deltage i alle øvrige inddrivelsesopgaver samt tværgående opgaver i samarbejde med andre afdelinger ved Skattestyrelsen.
Du skal kunne lide at betjene kunder. Du kan lide at lære nyt og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. I forbindelse med ansættelsen vil du blive oplært indenfor de ovenstående fagområder.
Inddrivelsesafdelingen varetager opkrævning af alle typer af offentlige krav.
Der er p.t. 29 medarbejdere ved inddrivelsesafdelingen, som har kontorer placeret i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, hvoraf 9 medarbejdere primært varetager erhvervs-restancer.
Du vil referere til kontorchefen ved inddrivelsesafdelingen.

Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller en lignende administrativ uddannelse, kombineret med relevant joberfaring, samt gode IT kundskaber og at du kan arbejde selvstændigt, engageret, stabilt og ansvarsbevidst.
Det vil være en fordel, at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk/engelsk.
Kendskab til den grønlandske kultur og det grønlandske samfund.
Kendskab til området og lovgivningen samt regnskabsforståelse.

Henvendelse vedrørende stillingen:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Anna Lynge , direkte tlf. +299 34 55 54 / mail: anly@nanoq.gl
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.