Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Pædagoger søges til Angerlarsimaffik Isikkivik

Pædagoger søges til Angerlarsimaffik Isikkivik
Ansættelsesdato: 1. August - 2022 eller efter aftale.
Angerlarsimaffik Isikkivik har fælles kontor og værksted samt socialrådgiver sammen med to andre institutioner i Sisimiut som vi arbejder tæt sammen med.

Brænder du for at arbejde med anbragte børn og vil du være med til at gøre en forskel i et ungt miljø

Angerlarsimaffik Isikkivik:
Isikkivik er beliggende i Sisimiut. Der er Plads til 13 børn/unge i aldersgruppen 8 til 17 år med mulighed for forlængelse indtil de bliver 23 år. Isikkivik er opdelt i tre afdelinger, en lukket og en åben afdeling som er i samme bygning og arbejder tæt sammen, med børn/unge i alderen 13 til 17 år, samt en børneafdeling fra 8 til 13 år. Isikkivik hører under Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet for omsorgssvigtede børn og unge mellem 8 og 17 år, både piger og drenge. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og kommer fra hele Grønland.
Pædagogikken på isikkivik er baseret på en kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende samfundsorienteret tilgang i et struktureret miljø.
Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, prakik,  arbejdstræning,  fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture, samt at deltage i diverse arrangementer i byen. Vi stiler også efter at få de unge ud på praktik/arbejdstræning på arbejdspladser i byen.

Vi forventer:

  • At du er stabil/robust og engageret i dit arbejde.
  • At du kan arbejde struktureret og være en tydelig ansvarlig voksen.
  • At du har en relevant uddannelse eller erfaring i arbejdet med anbragte børn og unge.
  • At du kan planlægge og skabe meningsfulde aktiviteter for børnene og de unge.
  • At du er villig til at tage på koloni og projektture i bygderne i op til 14 dage ad gangen.
  • At du kan arbejde i skiftende arbejdstider, f.eks. morgen, aften samt døgnvagter.
  • At du deltager i udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner i samarbejde med afdelingslederne   og det pædagogiske personale.
  • At du er med i udarbejdelse af behandlingsplaner, statusrapport og statusskrivelser vedrørende børn og unge, som kontaktperson.
  • At du har kendskab til grønlandsk kultur.
  • At du er god til at samarbejde med kollegaer på arbedspladsen.


Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job i et miljø, hvor der er fokus på faglighed.
  • Faglig udvikling gennem undervisning og supervision.
  • En arbejdsplads, hvor du selv får mulighed for at byde ind med og realisere idéer i forhold til børnene og de unge.
  • Anerkendende kollegaer, som er parate til at yde kollegial sparring og supervision.



Løn og Ansættelsesvilkår:
Løn -og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands selvstyre og NPK eller en anden forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.

Straffeattest/Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest/børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når forstander har indhentet en straffeattest/børneattest.
Straffeattest/børneattesten vil indgå i vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen.

Personale bolig:
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises ny personalebolig, til personer som i forvejen har en personalebolig under selvstyret, men den kan overflyttes til Isikkivik.
 
Ansøgningen sendes til og for yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte.
Forstander: Ole Benjaminsen
Afdelingsledere: Miacecilia Ingemann og Tønnes Olsen
E-mail: forst.isikkivik@ufb.gl
Tlf.: +299 52 19 38/+299 58 03 36
Ansøgningsfrist: 15/7 - 2022.
 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning