Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (NKA) søger Registrator - teknisk assistent

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv søger en registrator med tiltrædelse pr.01.06.2019 eller efter nærmere aftale.
Registratoren vil have tegningsarkivet som sit primære arbejdsområde – i tæt samarbejde med tegningsarkivets fuldmægtige. Arbejdsopgaverne omfatter registrering af tegningsarkivets samlinger, modtagelse og registrering af afleveringer til tegningsarkivet samt ekspedering af rekvirerede opgaver i tegningsarkivet i samarbejde med tegningsarkivets og hovedarkivets øvrige personale. På sigt vil arbejdsområdet også omfatte digitalisering af tegningsarkivets samlinger.
I forbindelse med arkivarbejdet kan der forekomme fysisk arbejde i form af løft.

Opgaverne består i:

  • Registrering og ordning af tegningsarkivets samlinger i samarbejde med tegningsarkivets fuldmægtige.
  • Modtagelse og ekspedition af rekvirerede opgaver – fremstilling af digitale kopier af div. tekniske tegninger og rapporter – fra forskellige kundetyper som f.eks. tekniske forvaltninger, ingeniør og entreprenørfirmaer samt privatpersoner.
  • Digitalisering af udvalgte samlinger i tegningsarkivet.
  • Forefaldende opgaver i tegningsarkivets magasiner, herunder placering og flytning af samlinger, samt dagligt tilsyn med magasiner og inventar.
  • Assistance i øvrige registratoropgaver i arkivet som helhed f.eks. i forbindelse med modtagelse af større, arbejdskrævende arkiver.

Vi forventer at du:

  • Er teknisk assistent eller, alternativt, kontoruddannet med erfaring indenfor bygningsforvaltningsområdet
  • Taler og skriver grønlandsk og dansk
  • Er rutineret Officebruger
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet – ofte med flere sideløbende opgaver
  • Er i fysisk god form og i stand til at foretage fysisk arbejde

Vi ønsker yderligere at:

  • Du er åben for at lære nyt i takt med de skiftende krav til arkivets arbejdsområder.
  • Du er interesseret i at blive oplært i og arbejde med arkivfagligt registrerings og bevaringsarbejde.



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning