Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Kursusadministrator til kontoret for HR Udvikling

Vi søger en kursusadministrator, der har mod på at spille en afgørende rolle for at sikre en stabil kursusvirksomhed i det fællesoffentlige Grønland

Har du lyst til at arbejde i en spændende og dynamisk afdeling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg i dens videre udvikling, så er en stilling i HRU i Grønlands Selvstyre måske noget for dig.
Grønlands Selvstyres Centraladministration er en spændene og mangfoldig arbejdsplads. Organisationen består af en række departementer samt underliggende styrelser og enheder med hver deres fagområder.
HR Udvikling, er organisatorisk placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen, som hører under Departementet for Finanser og Skatter. Vi arbejder bl.a. med kompetenceudvikling, rekruttering, trivsel og organisationsudvikling for hele Centraladministrationen. Du kommer til at arbejde i Nuuk med dine 6 nye kollegaer, hvor du som en del af HRU-teamet vil arbejde mod realisering af afdelingens målsætninger på HR-området.
HRU afholder løbende hele året kurser for ansatte i Centraladministrationen samt underliggende enheder. Her kommer du til at spille en afgørende rolle for at få den praktiske koordinering af kursusvirksomheden til at gå op i en højere enhed og i sidste ende passe sammen.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil primært komme til at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

  • Administration af kursusudbuddet for Grønlands Selvstyre og kurser i det fælles offentlig kompetenceudvikling
  • Opsætning af kurser på Grønlands Selvstyres intranet og på den Fælles Offentlige Kompetenceudviklings hjemmeside
  • Administration af kursusøkonomi
  • Koordinering og booking af kursusfaciliteter samt forplejning koordinering med undervisere
  • Administration af den officielle kursuspostkasse
  • Bistå med koordineringen af Jobmessen

Dine faglige kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse
  • Du har gode IT-kundskaber
  • Du har erfaring med koordinering og udførelse af opgaver i høj kvalitet

Dine personlige kompetencer:

  • Du har gode samarbejdsevner og sætter pris på et konstruktivt arbejde
  • Du har gode formidlingsevner - på skrift såvel som på tale
  • Du formår at bevare overblikket og administrere flere ting på en gang
  • Du er proaktiv og går positivt ind i samarbejdssituationer.
  • Du er god til at skabe netværk
  • Du trives i at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre

Ansættelse:
Kursuskoordinatoren ønskes ansat pr. 1. juni 2019 eller efter nærmere aftale
Det er en fordel, at du har:

  • Kendskab til det grønlandske kultur og det grønlandske samfund samt offentlige virksomheder
  • Dobbeltsproglige kundskaber i grønlandsk/dansk

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 23. april 2019. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.
Der holdes ansættelsessamtaler i uge 17. Udvalgte ansøgere vil inden jobsamtalen, skulle gennemgå et testforløb.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef  Malene Jensen på mail maje@nanoq.gl eller tlf. +299 345000.

Om Økonomi – og Personalestyrelsen
Økonomi- og Personalestyrelsen, i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA er bl.a. ansvarlig for Selvstyrets regnskab, strategisk indkøb, overenskomst-, løn- og personaleforhold, HR udvikling, tolkefunktion samt bygningsdrift og -vedligeholdelse.
ASAs grundlag er at “ASA er en troværdig og synlig offentlig myndighed. ASA arbejder aktivt for udvikling af samarbejdet med enheder, virksomheder og borgere.” Det betyder at ASA har klare mål for alle kerneopgaver, at ASA prioriterer kompetenceudvikling samt at ASA effektiviserer den offentlige sektor.

ASA´s 3 værdier er:

  • Ansvar - Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder
  • Samarbejde - Vi samarbejder positivt med vores kollegaer
  • Omsorg - Vi er hjælpsomme og passer på hinanden




Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning