Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Kontorfuldmægtig til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Fangst- og Jagtafdeling

Fangst- og Jagtafdelingen er en del af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland. Afdelingen er normeret med 1 afdelingschef, 5 AC-fuldmægtige og 1 afdelingsleder samt 1 kontorfuldmægtig.
 
Har du lyst til at arbejde med forvaltning af levende ressourcer i en politisk ledet organisation og bruge dine evner til at sikre bæredygtig udvikling af et af Grønlands vigtigste erhverv? Fiskeri, fangst og landbrug i Grønland har en stor politisk bevågenhed, både nationalt og internationalt og ofte gør mange modstridende interesser sig gældende, hvor det gælder om at kunne bevare overblikket
 
Jobbet som kontorfuldmægtig er et rent administrativt arbejde, der dog indebærer en hel del kontakt til kommunerne, hvorfor jobbet også fordrer gode evner til at kommunikere.
 
Arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for indtastning af data fra særmeldingsskemaer for store hvaler, nar- og hvidhvaler, isbjørne og hvalros
  • Kontakt til kommunerne vedrørende mangler i særmeldingsskemaer og kvoteforbrug af kvoterede arter
  • Back-up for departementets jagtbevissystem
  • Referent i afdelingsmøderne.

 
Kvalifikationer

  • Selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er systematisk og har ordenssans
  • Gode samarbejdsevner og godt humør
  • Interesse og flair for EDB, herunder excel regneark og især databaser
  • kendskab til Cbrain/F2 elektronisk journalsystem

 
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til afdelingschef Amalie Jessen tlf. 345304, amalie@nanoq.gl
 
Tiltrædelse: 1. juni eller snarest efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning