Gå til hovedindhold
129

Kan du få regningerne betalt?

Vi søger en kollega til at stå i spidsen for Skattestyrelsens indsats for at forebygge opbygning af restancer til det offentlige.

I efteråret 2019 forventes Naalakkersuisut (regeringen) at fremsætte lovforslag om betalingssystemet Ilanngaassivik, læs mere om forslagets baggrund via links nedenfor.

Administrationen af Ilanngaassivik forventes placeret i Skattestyrelsen – og derfor søger vi dig.

Om os
Skattestyrelsen har 125 medarbejdere fordelt på kontorer i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat samt i Danmark.

Ledelsesstabens hovedopgave består blandt andet af rådgivning af Skattestyrelsens ledelse, Departementet for Finanser samt det politiske niveau. Derudover servicerer vi Skattestyrelsens øvrige faglige enheder.

Vi tilbyder et arbejde i et uformelt og åbent arbejdsmiljø, med tværgående arbejdsopgaver og med korte kommandoveje og engagerede kolleger. Vi er en arbejdsplads med gode muligheder for sparring og faglig udvikling på tværs af fagenhederne.

Organisatorisk indplacering
Stillingen er placeret i Skattestyrelsens ledelsesstab på hovedkontoret i Nuuk. Ledelsesstaben tæller 9 medarbejdere fordelt på to hold: Økonomi & Jura samt Udvikling & Internationale Relationer. Stillingen placeres i Udvikling & Internationale Relationer.

Opgaver

  • Ansvarlig for udvikling og implementering af Ilanngaassivik.
  • Projektledelse i bred forstand, herunder være primær koordinator og drivkraft for at sikre projektets fremdrift.
  • Være primær kontaktperson vedrørende projektet, internt såvel som eksternt.
  • Varetage udarbejdelse af projektbeskrivelser og planlægning af projektets tidsrammer samt opfølgning herpå.
  • Betjening af Skattestyrelsens ledelse, Departementet for Finanser samt det politiske niveau vedrørende projektet, herunder især udarbejdelse af notater, bidrag til fx § 37 besvarelser m.v. samt deltagelse i fx styregruppemøder.
  • Sikre løbende kommunikation med og opfølgning hos leverandører og andre relevante samarbejdsparterne.
  • Ad hoc opgaver.


Opgaveporteføljen er alsidig – og det forventer vi også, at du er. Vi forventer dog ikke, at du kan det hele i forvejen.

I 2019-2020 forventes stillingen fuldt fokuseret på projektet Ilanngaassivik og deraf afledte projekter. Kollegaen indgår også i og bidrager aktivt til Ledelsesstabens fælles aktiviteter, herunder især de løbende fællesmøder.

På længere sigt, og i takt med at projektet skrider frem, forventes stillingsporteføljen udvidet til også at omfatte andre IT-projekter.

Links til den offentlige høring af lovforslaget om Ilanngaassivik:
På grønlandsk:
https://naalakkersuisut.gl/kl-GL/Tusarniaanerit/Tusarniaanerit-pereersut/2019/Ilanngaassivik
På dansk:
https://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8ringer/Arkiv-over-h%c3%b8ringer/2019/Ilanngaassivik

Om dig
Faglige kompetencer

  • Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for enten samfundsvidenskaben eller en teknisk baggrund, men uddannelsesretningen er ikke altafgørende.
  • Erfaring med implementering af nye IT-løsninger.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Velbevandret i brugen af gængse IT-værktøjer (office-pakken især) samt indgående kendskab til IT-processer.
  • Gerne erfaring med offentlig forvaltning og arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Velformuleret i tale og skrift, gerne på grønlandsk, dansk og engelsk.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk kultur og det grønlandske samfund.

Personlige kompetencer

  • Du har et stærkt udviklingsgen med en selvkørende og initiativrig tilgang til hverdagen.
  • Struktureret anlagt til at håndtere flere forskelligartede opgaver sideløbende med en stærk ansvarsfølelse for opgaven.
  • Nysgerrig af natur; med evnen og lysten til at sætte dig ind i nye emner.
  • God til at kommunikere med mennesker med forskellig baggrund, også med ikke-IT-folk.
  • I god kontakt med din indre diplomat, som evner at skabe platform for fælles løsninger sammen med til tider uenige interessenter.


Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen.

Stillingen besættes som udgangspunkt som en fuldmægtigstilling. Til den rette kandidat med relevant erfaring vil der efter omstændighederne kunne ydes special- eller chefkonsulenttillæg.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Se Grønlands Selvstyres overenskomster og aftaler her: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Overenskomster-og-aftaler

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Såfremt ansøger allerede har en personalebolig gennem ansættelse i Grønlands Selvstyre, bibeholdes ret til anvist personalebolig.

Personaleboligen er knyttet til ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold m.v. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske vakant indkvartering, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilke der sker beskatning.

Orlovsmuligheder i Danmark:
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rannvá Clementsen, kontorchef i ledelsesstaben, telefon 346579 eller e-mail ranv@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. 

Ansøgningsfrist: 4. september 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Hvis Skattestyrelsen vælger at indkalde dig til en samtale og efterfølgende fortsætte i ansøgningsforløbet med dig, vil Skattestyrelsen anmode dig om en kopi af din straffeattest. Det er et ufravigeligt krav for ansættelse, at du har en ren straffeattest.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning