Gå til hovedindhold
171

Dette jobopslag er udløbet

IT-medarbejder til Skattestyrelsen

Har du erfaring indenfor IT-projektarbejde og IT-support? Så giver vi dig muligheden for at blive en del af vores team med ansvar for at bidrage til udvikling af Skattestyrelsens systemer.

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i vores afdeling for udvikling og processer i Skattestyrelsens hovedkontor i Nuuk. Afdelingen består af et lille og professionelt team, der fungerer som bindeled mellem styrelsen og vores eksterne IT-udviklere.

I Skattestyrelsen værdsætter vi samarbejde, færdigheder, mennesker og udvikling. Du skal trives i at jonglér flere problemstillinger ad gangen og arbejde med kollegaer fra forskellige baggrunde og fagområder.

Dit ansvar
Skattestyrelsen er i gang med at opbygge en afdeling, der støtter og udvikler vores daglige processer.
Dit ansvar er primært at være daglig IT-supporter i forhold til vores digitale løsninger.

Dit vigtigste aktiv er din tankegang. Du kan arbejde selvstændigt og i teams, og ikke mindst er klar til at udfordre den nuværende tilstand. Som IT-medarbejder har du et ønske om at levere opgaver til tiden og har nysgerrigheden til at arbejde med mennesker og it-support.

Din baggrund
Til stillingen bringer du ideelt set, en baggrund i it-support.  Det vil være en fordel, men ikke afgørende at have erfaring med arbejde i det offentlige.

Følgende erfaring er relevant, men ikke en forudsætning:

  • Bekendt med ESDH systemer
  • er uddannet IT-supporter eller tilsvarende og har en bred viden om IT
  • er tillidsvækkende, resultatorienteret og pligtopfyldende
  • er selvstændig, analytisk, grundig og struktureret
  • brænder for at yde en god service til vores medarbejdere.

Tiltrædelsesdato
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte Souschef i Skattestyrelsen, Siverth Larsen på sdl@nanoq.gl
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den mandag d. 28. februar 2023


Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning