Gå til hovedindhold
174

Dette jobopslag er udløbet

Illernit søger en psykolog / terapeut eller lign.

Illernit – Qeqertarsuaq – søger en psykolog/eller behandler/psykoterapeut.
Brænder du for at arbejde med familier, som er blevet udsat for vold, og have en stilling der relaterer til det sociale område/vil du arbejde med mødre og deres børn ud fra dine evner?
Så er ILLERNIT krise- og behandlingscenter for voldsudsatte kvinder med børn lige noget for dig.

Tiltrædelsesdato er den 1. August  2021 eller efter aftale.

Illernit.
ILLERNIT er et landsdækkende krise- og behandlingscenter, som blev etableret i 2014, og finansieres af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsen.
Det er målrettet kvinder med børn, som har været udsat for psykisk/fysisk vold, som har behov for at komme væk fra lokalsamfundet, og som ikke kan benytte sig af et eventuelt lokalt krisecenter. ILLERNIT består af 5 rækkehuse med plads til 4 familier og et administrations- og behandlingshus.
ILLERNIT har også rådighed over et lejemål inde i byen, Imeqqutaalaq, som er beregnet til familier som er under udslusning.
Beboerne tilbydes behandling samt råd og vejledning, baseret på systemisk familieterapeutisk behandling.
ILLERNIT er placeret i Qeqertarsuaq, Qeqertalik kommune, Byen har ca. 850  indbyggere og har sundhedscenter, Pilersuisoq, posthus, folkeskole, idrætshal, kunstgræs fodboldbane, forskellige foreninger, og om vinteren er der mulighed for lange ture med hundeslæde og snescooter.

Vi forventer, at du har følgende evner og kvalifikationer:
  • Autoriseret psykolog eller har en autoriseret behandlerpraksis.
  • Erfaring med undervisning og fremlæggelse.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Nysgerrighed og lyst til at udvikle dine evner.
  • Viden omkring kvalitetssikringsvurdering.
  • Erfaring omkring dataindsamling og analyse.
Det vil også være en fordel hvis du:
  • Har interesse for og erfaring med fjernbehandling.
  • Har erfaring med udarbejdelse af arbejdsplaner og udviklingstiltag.
  • Har kendskab til sociale eller sundhedsmæssige arbejdsmetoder for børn og unge.
  • Har mod på at tackle samtlige nye udfordringer.
  • Har evner inden for de grønlandske og danske sprog.
  • Har bred kendskab til det grønlandske samfund, og indgående kendskab til socialt arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Terapi.
  • Behandling af børn og unge.
  • Indsamling og analyse af data.
  • Gruppeterapi.
  • Vi er åbne over for, at du også kan bidrage med andet ud fra dine særegne evner.

Vi kan tilbyde dig:
  • At være del af en afdeling i rivende udvikling.
  • Stærke kolleger, som man kan dele med og fylde på hos.
  • En arbejdsplads rig på muligheder, og som har fokus på medarbejdertrivsel.
  • En stilling, hvor man foretager udredning/supervision i forhold til potentielle problemer i forbindelse med arbejdet og det menneskelige.
  • Mulighed for at lære/blive opkvalificeret i forbindelse med arbejdsopgaverne.


Vedrørende stillingen.
Stillingen er på 40 timer ugentligt.


Andre oplysninger.
Hvis du har yderligere spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til det landsdækkende krise- og behandlingscenters, Illernits, Forstander Renate Lyberth på tlf. +299 92 19 19, eller på e-mail: resa@nanoq.gl

 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning