Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Grønlands Handelsskole søger undervisere

Grønlands Handelsskole er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi går en spædende fremtid i møde med mange nye tiltag i støbeskeen. Derfor leder vi netop nu efter vores nye underviser. 

Dine undervisningsfag kan være:

  • Erhvervsøkonomi (TNI/EUD og akademiuddannelsesniveau)
  • Afsætning og Salg & Service (TNI/EUD og akademiuddannelsesniveau)
  • International markedsføring og handel (Akademiuddannelsesniveau)
  • Innovation (TNI/ EUD niveau)Digital Marketing (Bachelorniveau)
  • Controling og Revision (Bachelorniveau)
  • Global Økonomi (Akademiniveau/ Bachelorniveau)
  • Investering og Finansiering (Bachelorniveau)
  • Driftsøkonomi
  • Årsrapport og Regnskabsanalyse
  • Intern/ ekstern Regnskab
  • Økonomistyring (offentlig som privat) (Akademiniveau)


Som underviser vil du referere til uddannelsesinspektørerne og vil indgå i faglig arbejde og sparring med forskellige faglige underviserteams. Du vil også være en vigtigt spiller i forhold til at føre vores skolemæssige såvel som pædagogiske visioner og strategier ud i livet.
 
Vi ønsker:
At du har en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse gerne med gennemført relevant pædagogikum. Du har en solid faglig baggrund og med erfaring med undervisning og formidling af viden.
En positivt tilgang og hang til udfordringer er nøgleord for vores undervisere, og kollegial sparring er essentiel for vores fælles udvikling. Du må gerne være flersproget. Derudover vægtes erhvervserfaring ud over undervisningserfaring.
I alle sammenhænge er det vigtigt, at du er en dedikeret holdspiller, som vil relationerne med kollegaer og studerende og som trives i et dynamisk og fleksibelt miljø.

Vi tilbyder:
Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst og med muligheden for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelser. Spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. juli 2019 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som underviser på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt uddannelsesinspektør Bramer Sørensen, tlf. 34 25 70 eller e-mail brso@ninuuk.gl og uddannelsesinspektør Frederik Lundblad, tlf. 34 25 85 eller e-mail frlu@ninuuk.gl

Læs mere om Grønlands Handelsskole på www.ninuuk.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning