Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Strategisk økonom til Departementet for Sundhed

Er du den erfarne medarbejder, der sikrer sagernes fremdrift? Har du et stærkt økonomisk overblik?
I Departementet for Sundhed er stillingen som special- eller chefkonsulent i afdelingen for Strategi, Planlægning og Ligestilling ledig til besættelse snarest. Stillingen genopslås for at tiltrække et bredere felt af ansøgere.
Departementets hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq, udarbejdelse af lovgivning, overvågning og tilsyn samt planlægning og udvikling inden for sundhedsområdet.
Special- eller chefkonsulenten har det faglige og sagsmæssige ansvar for det økonomiske materiale, der afleveres til departementschef, Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Ansvars- og funktionsområder

  • Departementets og sundhedsvæsenets finanslovsproces, m.m.
  • Udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut og udvalg om sundhedsvæsenets økonomi
  • Budgetopfølgninger og økonomistyring i departementet
  • Økonomiske analyser, redegørelser og konsekvensberegninger
  • Det faglige og sagsmæssige ansvar for alle opgaver, der henhører til økonomi under departementets ressortområder
  • Special- eller chefkonsulenten er det administrative bindeled mellem departementet og underliggende enheder samt til interne og eksterne samarbejdspartnere vedr. anlægs-, renoverings- og vedligeholdelsesindsatsen inden for departementets ressort.


Referenceforhold:
Special- eller chefkonsulenten refererer til departementschefen.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant akademisk økonomisk uddannelse på min. kandidat- eller masterniveau
  • Flere års erfaring med økonomistyring
  • Erfaring med finanslovsarbejde herunder udarbejdelse af forslag til finanslov
  • Evne til at tage et selvstændigt ansvar i løsningen af departements opgaver på økonomiområdet
  • Samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til helhedsorienterede løsninger


Du vil komme til at samarbejde med økonomifunktionerne i Selvstyret og i særdeleshed med økonomifunktionen i sundhedsvæsenet. Der må påregnes ekstra arbejde i perioder med spidsbelastning, både af forudset og ikke-forudset karakter. Departementet for Sundhed har ca. 16 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger.

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling inden for et stort, spændende og udfordrende område. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglig professionelisme vægtes højt.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse snarest muligt.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte: Departementschef Tine Pars tlf. +299 346625 eller på e-mail tine@nanoq.gl

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis samt referencer/referenceliste skal sendes via nedenstående link senest 22. december 2020.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning