Gå til hovedindhold
167

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - bibliotekar som teamleder

Nunatta Atuagaateqarfia, Grønlands Landsbibliotek, søger en teamleder til Team Service til ansættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale.

Dit primære funktionsområde vil være hos Team Service, som fokuserer på at skabe rammerne for biblioteksrummet.  Du vil være en del af ledelsen, samt have bi-placering i et af de øvrige teams.

Vi søger derfor en person der er en god administrator og samtidig er servicemindet og har interesse for læring og formidling.

Udover at være teamleder, skal du påregne udlånsvagter både i børnebiblioteket og voksenbiblioteket. Du vil herigennem få et bredere kendskab til brugerne og skabe rammerne for biblioteksmiljøet.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være at sikre:

  • Teamets udvikling i henhold til teamets kommissorium
  • udviklingen af biblioteksrummet med fokus på 4rums modellen
  • formidling af bibliotekets materialer bredt og kreativt ved at synliggøre dem på de sociale medier og de digitale services
  • vagtplanlægning for bibliotekarer
  • en overordnet politik for materialebestanden; budgetlægning, overblik over teamets økonomi, prioritering i forhold til indkøb og bogkassation. Tilpasning af materialebestanden til brugernes behov og for derved øger udlånstallene.
  • Teamledelse af 2 teammedlemmer

Vi forventer at du:

  • er bibliotekar DB eller Cand.Scient.Bibl. uddannet
  • har praktisk erfaring med planlægning og udførelse af projekter
  • bliver hovedansvarlig for bibliotekssystemet Cicero LMS.
  • skal kunne se og udpege teamets konkrete arbejdsopgaver og uddelegere dem
  • er fleksibel, servicemindet og omstillingsparat
  • har respekt for den grønlandske kultur og vil engagere dig i samfundet
  • Kendskab til det grønlandske sprog vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder dig:

  • et spændende og udfordrende job som teamleder
  • et samarbejde med kompetente, erfarne og engagerede kolleger
  • gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • et selvstændigt ansvar
  • en arbejdsplads hvor sammenhold, åbenhed og en uformel omgangstone er kendetegnene med gode kolleger
  • en spændende arbejdsplads i forandring, beliggende i et smukt land og by med mulighed for aktiv fritid og fantastiske naturoplevelser

Om os:
Biblioteket er folkebibliotek for Nuuk og centralbibliotek for Grønland. Det er et centralt beliggende bibliotek som bliver hyppigt brugt af borgerne.
Vi er organisatorisk opdelt i 4 teams: Team Groenlandica, Team Nunarput, Team Oplevelser og Team Service. Et bibliotek der er drivkraften bag mange arrangementer, heriblandt den årlige kulturnat og vi markerer os gerne i byens øvrige kulturliv.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning