Gå til hovedindhold
186

Dette jobopslag er udløbet

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen søger en juridisk special- eller chefkonsulent

Vil du være med til at implementere styrelsens strategi, og bliver du motiveret af at planlægge, koordinere og afslutte. Så er det dig, vi har brug for i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

Om jobbet
Du vil få en koordinerende og opfølgende rolle i forhold til styrelsens konkrete strategiske indsatsområder.

Vores strategi indeholder fokusområderne resultater, kvalitet, samarbejde og kompetenceudvikling, og initiativerne er både indadrettede og udadrettede.  

Jura er kernen i vores arbejde, og der er sagsbehandling inden for socialområdet og faglig sparring med vores socialfaglige jurister.

Herudover skal du forestå koordinering og planlægning af opkvalificering af jurastuderende og udvikling af vores læringsteam inden for det sociale område.

Kvalifikationer
Det forventes, at du:

  • Har en uddannelse som cand.jur.
  • Har erfaring med både sagsbehandling, lovgivning og notatskrivning
  • Har kendskab til Public 360
  • Har lyst til at implementere nye tiltag og samtidig sikre opfølgning og evaluering


Det er en betingelse, at du:

  • Har et indgående kendskab til den grønlandske administration og det grønlandske samfund
  • Har evner for at drive processer og afslutte projekter


Om os
Vi administrerer og træffer afgørelser i klagesager inden for forskellige fagområder:

  • Socialret, herunder sager vedr. førtidspension
  • Forbrugerlovgivning
  • Konkurrencelovgivning
  • Udbudslovgivning
  • Lejelovgivning
  • Miljølovgivning
  • Naturlovgivning


Herudover har vi ansvaret for forbrugerrådgivning og registrering af socialøkonomisk virksomhed.

Vi er en offentlig myndighed, hvor juraen er kernen i vores virksomhed. Vi behandler mellem 600 og 800 sager om året. Vi har et godt arbejdsmiljø og fokus på at udvikle os.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan henvendelse ske til styrelseschef Kristina Nordby på telefon +299 539452 eller på e-mail: krno@nanoq.gl

Ansøgninger:
Skal vedlægges CV og relevante eksamenspapirer. Ansøgningsfristen er 25. februar 2023 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes i februar/marts med tiltrædelse hurtigst muligt.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse som special- eller chefkonsulent kan ske for kandidaten med de rette dokumenterbare kompetencer og efter forudgående godkendelse fra Økonomi- og Personalestyrelsen

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning