Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

EU-program koordinator lokalansat på Grønlands Repræsentation i Bruxelles

Grønlands Repræsentation søger en ny medarbejder på lokalansat-vilkår i Bruxelles til at øge Grønlands deltagelse i og udbytte af de EU-programmer som Grønland har adgang til. Arbejdet sker i tæt samarbejde med repræsentationschefen samt de andre medarbejdere på repræsentationen, departementer under Grønlands Selvstyre og særligt Udenrigsdepartementet samt andre relevante enheder i Grønland, kontakter i EU-institutionerne, OCTA Sekretariatets medarbejder med ansvar for EU-programmer, m.fl.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udbrede kendskab til horisontale EU-programmer som grønlandske interessenter har adgang til, herunder Erasmus+, Creative Europe, Horizon2020/ Horizon Europe, COSME, Enterprise Europe Network, European Solidarity Corps, BEST 2.0 +, Northern Periphery and Arctic Programme
  • Rådgive ansøgere i Grønland om EU-programmerne samt assistere med ansøgningsprocesserne, opfølgning, afrapportering og løbende gøre opmærksom på ansøgningsrunder og frister
  • Arbejde for at Grønland får udbytte af adgangen til yderligere midler til rådighed for de Oversøiske Lande og Territorier (OLT)
  • Eventuelt samarbejde med andre OLT’ere og i sammenhæng med OCTA – Overseas Countries and Territories Association
  • Monitorere og informationsformidle samt skrive indberetninger af diverse EU relaterede sager af interesse for Grønland
  • Assistere ift. ad hoc opgaver på repræsentationen og sager rejst i EU med relevans for Grønland
  • Ved behov deltage ved forberedelsen af besøg fra Grønland og fra EU til Grønland på lige fod med resten af repræsentationens medarbejdere
  • Øvrige kontor-praktiske/logistiske forhold


Dine kvalifikationer, kompetencer og erfaring

  • Relevant akademisk uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Du har godt kendskab til det grønlandske samfund og kultur
  • Du har så vidt muligt gode kommunikations- og formidlingsevner på engelsk, grønlandsk og dansk
  • Forhåndskendskab og erfaring med EU-relateret arbejde vil være en fordel
  • Du må meget gerne have erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Erfaring med arbejde med internationale organisationer eller arbejde i udlandet er en fordel
  • Du er udadvendt
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams   
  • Du arbejder med stort overblik samt god faglig og analytisk forståelse af, hvordan en given opgave hænger sammen med den større politiske og/eller organisatoriske dagsorden


Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på lokale vilkår i overensstemmelse med belgiske regler og rammerne for en lokal ansættelse ved Danmarks Ambassade i Belgien. Lønniveau vil afspejle kvalifikationer, erfaring og tidligere arbejdsrelaterede resultater. Der er tale om en fuldtidsansættelse for en indtil videre tidsbegrænset periode på 2 år. Der betales ikke for bohaveflytning eller rejse til ansættelsesstedet. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Repræsentationschef Mininnguaq Kleist, tlf. +32 (0) 2 233 0961, e-mail: mikl@nanoq.gl
 
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2020 kl. 16.00 (UTC+1)
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Dato for tiltrædelse er den 1. november 2020 eller efter aftale.

Om os                                                                                                                                        Repræsentationen varetager Grønlands interesser overfor EU på vegne af Naalakkersuisut og er således involveret i arbejdet omkring Grønlands partnerskab med EU, fiskeripartnerskabsaftalen med EU, fælleserklæringen, samarbejdet med de andre oversøiske lande og territorier, EU-medlemsstater og andre samarbejdspartnere som Grønland har indenfor EU. Desuden varetager repræsentationen Grønlands interesser og opgaver relaterende til EU's arktiske politik, Brexit, Inuit-undtagelsen for sælprodukter, samt andre ad hoc-opgaver i relation til den generelle interessevaretagelse for Grønland.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning