Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Driftskonsulent til Socialstyrelsens Sekretariat

Brænder du for at være en del af en politisk organisation, hvor du har fingeren på pulsen og mulighed for at være en central person i Socialstyrelsens administration? Er du klar på at blive udfordret på en bred vifte af administrations- og sekretæropgaver, hvor du bliver bindeled mellem alle afdelinger? Kan du overholde deadlines, bidrage med høj kvalitet og god service til alle niveauer i organisationen? Så er du måske vores nye medarbejder i Socialstyrelsen.
 
Om stillingen
Vi søger en særdeles serviceorienteret kollega, med solide administrative kompetencer, særligt inden for en politisk styret organisation, hvor hurtig opgaveløsning er afgørende for Styrelsens drift. Du skal kunne arbejde selvstændigt og opsøgende i forhold til at påtage dig store som små opgaver, der støtter Styrelseschefen og klarer hverdagens udfordringer for styrelsens afdelinger. For at passe til jobbet skal du være lærenem, struktureret, tålmodig, omstillingsparat og kunne kommunikere med alle.
 
Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • koordinere praktiske opgaver ved seminarer, workshops, arrangementer, samt tilrettelægge dagsorden, indkaldelser og udarbejde referater til særlige møder med kommuner og udvalg
  • vejlede ledelse og medarbejdere i hverdagens spørgsmål og behov for kontakt til eksterne parter
  • servicere styrelseschefen ift. politiske orienteringer, møder, §37 spørgsmål, klargøre al information til inatsisartut-samlinger m.v.
  • varetage bolig-/flytterekvisitioner, herunder koordinere med nyansatte og lave brugeroprettelser
  • opdatere fraværsoversigt, telefonliste og distributionslister
  • bestille nødvendigt inventar, IT-udstyr, varer til hverdagens drift, samt udarbejde inventarliste
  • sikre at Socialstyrelsens bygninger bliver serviceret af de rette folk, så arbejdspladsen er funktionel, ren og opfylder afdelingernes behov
  • fordele styrelsens mails hurtigt, sikkert og korrekt i jornaliseringssystemet F2
  • Andre ad hoc opgaver
     

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse samt gode mundtlige og skriftlige kompetencer på både dansk og grønlandsk
  • er meget servicemindet, selvstændig, pligtopfyldende, hjælpsom og mødestabil
  • har forståelse for IT på et niveau til at betjene vores journaliseringssystem, almindelige online bestillings- og bookingsystemer, mødeindkaldelser og bolig/flytterekvisitioner
  • kan holde overblik mange opgaver på en gang og er fleksibel og imødekommende ved spørgsmål, uanset arbejdspres

 
Vi kan tilbyde dig:

  • en central funktion med mange spændende varierende opgaver, i en styrelse der værdsætter og har brug for dine kompetencer
  • En god, stabil arbejdsplads med rart kollegaskab og fokus på trivsel
  • indsigt i store politiske indsatser på det sociale børne- og ungeområde
  • en leder, der har tillid til din faglighed, stiller realistiske krav og prioriterer din udvikling
  • en uhøjtidelig og respektfuld omgangsform, også når vi har travlt


Stillingen er forankret i Sekretariatet, som arbejder for at optimere Socialstyrelsens drift, processer og kommunikation internt og eksternt og du vil få et stort ansvar på tværs af fagligheder som en del af receptionsteamet.
Under Departementet for Børn, Unge, Familier er Socialstyrelsen delt i følgende 7 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Økonomiafdelingen, Døgninstitutioner og visitation for børn og unge, Handicapafdelingen, Rådgivningsenhed for Sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling og Sekretariatet.

Tiltrædelsesdato
1. september eller efter nærmere aftale
 
Ansøgningsfristen er mandag d. 25. juli 2022 kl. 12.00 (GL tid)
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 30.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Sheila Flyckt Steen på shft@nanoq.gl eller tlf: +299 54 66 66.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

For yderligere information om Grønland og Selvstyret, se Socialstyrelsens hjemmeside og selvstyrets hjemmeside

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning