Gå til hovedindhold
159

Dette jobopslag er udløbet

Det landsdækkende handicapcenter Pissassarfik søger en Kontorfuldmægtig

Vil du være med til at præge udviklingen og løfte handicapområdet på landsplan i et nyt kraftcenter, hvor høj faglighed, tværgående samarbejde og vidensdeling er nøgleord? 

Tiltrædelsesdatoen er 1. januar 2023 eller efter nærmere aftale.
 
Om stillingen
Pissassarfik søger en kontorfuldmægtig med bred erfaring indenfor kontorfaget.
Som kontorfuldmægtig deltager du i udvikling, kvalitetssikring og dokumentation af arbejdet i Pissassarfik.

I det daglige arbejde indgår at modtage og behandle mails, fysiske og telefoniske henvendelser, økonomi, blandt andet budget, regnskab og kontering af faktura ved brug af IRIS og ledelsesinfo, personaleadministrative opgaver og indgår i visitationsforløbet i samarbejde med behandlerteamet.

Som kontorfuldmægtig får du ansvarsområder inden for økonomi og administration.

Vi forventer at du:

  • Er kontoruddannet
  • Kan anvende IT i brugerniveau og gerne kendskab til IRIS og Ledelsesinfo
  • Har flair for tal og god økonomisk sans
  • Har ordenssans, struktureret og erfaringer med systematisering
  • Besidder nysgerrighed, selvstændighed og engagement til at tage ansvar
  • Trives med åbenhed og tværfagligt samarbejde
  • Medvirker til at fremme en åben og konstruktiv dialog med vores samarbejdspartnere
  • Bidrager positivt til trivsel og arbejdsmiljø
  • Behersker både grønlandsk og dansk i mundtlig og i skriftlig


Vi tilbyder:

  • Et spændende, afvekslende og fagligt udfordrende job med stort ansvar
  • En stilling, hvor du har mulighed for at påvirke og løfte udviklingen på handicapområdet
  • En arbejdsplads, der er til for at skabe resultater for mennesker med handicap og løfte områdets generelle faglige niveau     

Hvis du matcher ovenstående beskrivelse, er dette job muligvis noget for dig. Du finder yderligere information på vores hjemmeside www.pissassarfik.gl ligesom du naturligvis er velkommen til at kontakte centerchefen for yderligere information.

Naja O. Lennert
Tlf.: +299 34 50 78
E-mail: naja@nanoq.gl

Ønsker du yderligere information om at arbejde i Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl, under ”Job”.
 
Ansøgningsfristen: 27. november 2022.
 
Samtaler forventes afholdt i uge 48. Vi forbeholder os retten til at afholde løbende samtaler, og de foregår enten ved fysisk fremmøde eller via videokonference.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning