Gå til hovedindhold
140

Dette jobopslag er udløbet

Departementschef til Departementet for Uddannelse Kultur, Idræt og Kirke

Grønlands Selvstyre søger en erfaren leder til stillingen som departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirkes opgaver spænder vidt – fra betjening af Naalakkersuisoq til overordnet ledelse af ressortområdet. Overordnet set arbejder ressortområdet for at hæve samfundets uddannelsesniveau, skabe gode rammer for forskning, styrke kulturen og sikre at befolkningens og det enkelte menneskes indre liv er stærkt og velfungerende, bl.a. via idræt og gennem kirken. Uddannelsesområdet, herunder folkeskolen, er højt politisk prioriteret og det er essentielt at vores børn og unge læser videre efter endt folkeskoleforløb.

Departementet har aktuelt 40 ansatte, fordelt på fire afdelinger: En uddannelses- og forskningsafdeling, en kultur- og kirkeafdeling, en juridisk afdeling og en afdeling for økonomi og studieservice. Sidstnævnte omfatter Uddannelsesstøtteforvaltningen og Kollegieadministrationsforvaltningen i Nuuk.

Derudover henhører Uddannelsesstyrelsen under departementet. Uddannelsesstyrelsen har 47 ansatte, der primært arbejder med folkeskoleområdet, efterskoler, højskoler, hospitalsundervisning og særligt indrettede kostskoler. Styrelseschefen refererer direkte til departementschefen.

Departementet skal sikre grundlaget for en valid statistikproduktion inden for departementets område til brug for Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Departementet varetager desuden administrationen af EU-partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet, herunder afrapportering til såvel Inatsisartut som EU.

Ansvarsområde
Departementschefen har til opgave at sikre høj kvalitet i rådgivning og betjening af Naalakkersuisut samt varetage den daglige ledelse af departementet sammen med den øvrige ledergruppe. Departementschefen indgår desuden i Centraladministrationens ledelsesgruppe.

Departementschefen har i øvrigt ansvaret for:

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse og implementering af politiske beslutninger, med fokus på mål- og resultatopnåelse
  • Koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer og styrelser, virksomheder mv. samt være drivkraft for positive samarbejdsrelationer med disse
  • Implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav
  • Ledelsen af departementet, herunder:
  • Organisations- og personaleudvikling samt udvikling af gode og klare kommunikations- og    referenceforhold
  • Aktivitetsplanlægning, faglig udvikling og effektiv ressourceanvendelse

       
Vi forventer at du har:

  • Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau eller lignende, samt relevant faglig viden inden for hele eller dele af departementets ansvarsområde
  • Relevant ledelseserfaring og gode lederegenskaber, gerne fra arbejde i en politisk ledet organisation
  • Gode sproglige evner inden for grønlandsk, dansk og engelsk
  • Godt kendskab til og indsigt i det grønlandske uddannelsessystem og samfundsforhold
  • Et godt kendskab til politiske beslutningsprocesser samt lovgivningsprocessen i Selvstyret, herunder samspillet mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut
  • Analytisk sans og overblik
  • Gode evner til at prioritere og arbejde strategisk, implementere beslutninger og skabe resultater
  • Evne til at kunne inkludere såvel interne som eksterne aktører i forhold til en effektiv løsning af departementets væsentligste opgaver
  • Evne til at styre, koordinere og sikre effektiv gennemførelse af større projekter
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evne til at skabe sammenhængskraft mellem departementets enheder
  • Evne til at agere som rollemodel og er bevidst om at du gennem dine ord, handlinger og ledelsesstil har indflydelse på hele adfærden i din specifikke del af organisationen


Se Selvstyrets Ledelsesgrundlag her: https://naalakkersuisut.gl/departementer/formandens_departement/ledelsesgrundlag?sc_lang=da

Referenceforhold
Departementschefen refererer til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i spørgsmål vedrørende udmøntningen af Naalakkersuisuts politiske målsætninger inden for departementets område samt den faglige forvaltning og drift af departementet. I spørgsmål vedrørende koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer samt i spørgsmål vedrørende generelle administrative målsætninger og retningslinjer refererer departementschefen til departementschefen i Formandens Departement.

 

Løn-og ansættelsesvilkår
Lønnen med faste løndele, og åremålstillæg for 4 år i LR 39 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 90.821 og årligt Kr. 1.089.848 eks. eget bidrag til pension.
 
Der sker ansættelse på åremål for 4 år og det vil i udgangspunktet ske på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår. 

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger og ansøgningsfrist m.m.:
Organisationsplan og beskrivelse af departementets opgaver m.m. kan ses på www.naalakkersuisut.gl.
Rekrutteringen varetages af jobs.gl. Udvalgte kandidater skal påregne at gennemgå et testforløb.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til departementschef Hans-Peder Barlach Christensen på hape@nanoq.gl. Har du spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Managing Partner Jan Mørch Pedersen på jan@jobs.gl eller telefon +299 538 708/+45 5431 0600

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfristen er den 16. november 2022 klokken 12.00.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning