Find job
Dette jobopslag er udløbet
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel søger Studentermedhjælpere
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel søger studentermedhjælpere
Har du ambitioner for dig selv og det grønlandske samfund, så er en stilling som studentermedhjælper i Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel måske noget for dig? Som studentermedhjælper vil du opleve en stejl læringskurve og blive del af dynamiske afdelinger, hvor der arbejdes for, at der skabes vækst i hele landet, og sikre at Grønland står stærkt internationalt.
Om Stillingen:
Du vil blive ansat i Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel som primært består af en Udenrigsafdeling og en Erhvervs- og Handelsafdeling.
Som studentermedhjælper skal du understøtte de øvrige medarbejdere i afdelingen med deres opgaveløsning, og du kan bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:
• Assistere med udarbejdelse af notater til det politiske niveau
• Hjælpe til med forberedelse og afholdelse af større møder, messedeltagelse, mv.
• Sekretariatsopgaver i form af mødeforberedelse, referatskrivninger, mv.
• Sikre en større aktivitet for departementets SoMe samt hjemmeside
• Praktiske opgaver såsom printning, samle dokumenter i mapper, etc.
• Lettere oversættelsesopgaver
• Diverse forefaldende arbejde
De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer.
Om dig:
Vi søger en engageret studentermedhjælper, som går til opgaverne med stor energi, og som er fleksibel og vil løse mange forskellige typer opgaver. Vi ser derfor gerne, at du:
• Er du studerende på enten en bachelor- eller kandidatuddannelse
• Er serviceminded og villig til at tage fat og gøre en forskel
• Er god til samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
Om Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel:
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel varetager den overordnede planlægning, analysearbejde og administration af politiske initiativer på erhvervs- og handelsområdet. Departementet har ansvar for at sikre gode og stabile ramme- og vækstvilkår for erhvervet i Grønland, bl.a. ved udarbejdelse af strategier og sektorpolitikker på erhvervs- og handelsområdet.
Departementet varetager Naalakkersuisuts udenrigspolitik og rådgiver Naalakkersuisut og andre departementer i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold samt generelle internationale forhold. Departementet har ligeledes ansvar eller medansvar for kontakten med internationale aktører.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for volontører og studentermedhjælpere m.fl. af 15. september 2016.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 10-15 timer pr. uge afhængigt af dit studie, men kan aftales nærmere. Vi tilbyder fleksibilitet i forbindelse med eksaminer etc.
Bolig:
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Erhvervs- og Handelsafdelingen Marte Lona på e-mail: mlon@nanoq.gl, eller fra Udenrigsafdelingen Karsten Peter Jensen på e-mail: kpje@nanoq.gl.
Ansøgning:
Er du interesseret? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser/-forløb senest 30. april 2023. Samtaler tages løbende. Tiltrædelsesdato er snarest muligt eller efter aftale.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job