Find job
Dette jobopslag er udløbet
Departementet for Fiskeri og Fangst / Juridisk afdeling søger en Chefkonsulent
Departementet for Fiskeri og Fangst beskæftiger sig med forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland inden for følgende hovedområder: Fiskeri, fangst, kontrol samt veterinær- og fødevareområdet. Departementet består af 5 afdelinger, herunder Juridisk, økonomisk planlægningsafdeling, som består af i alt 7 medarbejdere, heraf 3 jurister, samt en afdelingschef. Afdelingens vigtigste opgaver er juridiske og økonomiske opgaver i forvaltningen af de levende ressourcer samt betjening af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.
Som chefkonsulent i afdelingen får du mulighed for, at:
- Udarbejde Inatsisartutlove samt bekendtgørelser inden for departementets hovedområder, herunder den kommende revision af fiskeriloven.
- Varetage besvarelsen af henvendelser fra Ombudsmanden for Inatsisartut.
- Udarbejde politianmeldelser og efterfølgende udtalelser til Politiet fra Departementet for Fiskeri og Fangst.
- Behandle sager om aktindsigt.
- Besvare § 37-spørgsmål fra Medlemmer af Inatsisartut.
- Besvare spørgsmål fra Udvalget for Fiskeri-, Fangst-, og Landbrug.
- Foretage ministerbetjening af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.
- Udarbejde juridiske notater til den øverste ledelse.
- Vejlede om lovgivning, sagsbehandling og forvaltningsret til departementets øvrige ansatte.
- Foretage juridisk fortolkning.
- Juridisk kvalitetssikring.
Vi forventer, at du
- Er uddannet cand.jur.
- Har særlig viden og erfaring inden for området.
- Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation, og har interesse for offentlig administration.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst.
- Har gode samarbejdsevner.
- Kan lide at favne fagligt bredt, og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
- Er indstillet på at udføre opgaver inden for afdelingens samlede arbejdsområde, særligt under spidsbelastningsperioder.
- Kan holde dig løbende orienteret om udviklingen inden for områderne.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse sker efter konkret vurdering.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansøgning
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos afdelingschef Emanuel Rosing tlf. +299 34 53 32 / e-mail emro@nanoq.gl.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job