Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

Departementet for Boliger og Infrastruktur søger en AC-fuldmægtig til Boligafdelingen, Projektsekretariatet for ’Helhedsplanen for Boliger’

Boligområdet er i en rivende udvikling! Vil du være med til at gennemføre en større reform som trækker tråde inden for mange områder i samfundet? Så er det lige dig vi mangler. Der vil for den rette kandidat være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent. Stillingen er i Nuuk.
 
Om stillingen
Efter mange års oparbejdet efterslæb på vores offentlige boligmasse, blev den tidligere Programplan for Boliger iværksat. Arbejdet viste, at løsningen ikke er afgrænset til boligområdet alene, men trækker tråde indenfor mange områder i samfundet. Derfor vedtog Naalakkersuisut ’Helhedsplanen for Boliger’, der tager udgangspunkt i en samfundsorienteret tilgang. Helhedsplanen for Boliger vedrører alle områder, der relaterer sig til boligområdet i den ene eller anden retning, og løfter forskellige spørgsmål omkring blandt andet efterslæbet på bygningerne, fremtidig PPV, huslejesætning, uddannelse, arbejdsmarkedsområdet, boligsikring og meget mere.
 
Der er tale om et spændende og omfattende projekt, der blandt andet involverer flere af selvstyrets ressortområder, kommunerne og erhvervslivet.
 
Vi søger dig, som har flair for projektledelse og koordinering på højt plan.
 
Dine hovedopgaver
Du er en af 2 projektkoordinatorer i afdelingen, som:

  • Koordinerer og jonglerer mellem flere arbejdsgrupper
  • Er den drivende kraft i forbindelse med fremdrift og koordinering på tværs af 4 store indsatsområder
  • Bidrager til analysearbejdet
  • Sikrer gennemførelse af tværgående projekter
  • Sikrer beslutningsgrundlag til styregruppen
  • Udarbejder redegørelser til henholdsvis Naalakkersuisut samt Inatsisartut
  • Almindelig daglig sagsbehandling og politisk betjening
     

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med en projektlederuddannelse
  • Du har erfaring og kendskab til de politiske og administrative beslutningsprocesser i Grønlands Selvstyre
  • Du har analytisk sans, kan bevare overblikket og holde mange bolde i luften på én gang
  • Du er god til at formidle, både skriftligt og mundtligt og er i stand til at formidle svært tilgængeligt materiale på en let og overskuelig måde
  • Du evner at inkludere såvel interne som eksterne aktører i forhold til en effektiv løsning af opgaver og er drivkraft for positive samarbejdsrelationer
  • Du evner at styre, koordinere og bidrage til effektiv gennemførelse af større projekter
  • Du er serviceminded og kan udføre planlægning af/og praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af møder, seminarer el.lign.
  • Have evne for at samle modsatrettede perspektiver og analyser til fælles fodslag om en fælles sag

 
Du har/er

  • En relevant uddannelse f.eks. Cand.merc., Cand. Oecon. Masteruddannelse eller lignende
  • Velbevandret i excel, herunder pivottabeller og databearbejdning
  • Stor erfaring inden for den offentlige forvaltning, både i selvstyret og i kommunerne
  • Evnen til at arbejde fagligt bredt og har systematisk sans
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, men også samarbejde om både små og store opgaver
  • Evnen til at formidle, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til og indsigt i grønlandske samfundsforhold

 
Om os
Boligafdelingen indgår som én af fire afdelinger under Departementet for Boliger og Infrastruktur. Under Boligafdelingen er der etableret et Projektsekretariat, der skal sikre gennemførelse af Helhedsplanen for Boliger.
 
Boligafdelingen er en lille afdeling, der arbejder tæt sammen, og som favner en meget bred opgaveportefølje. Vores opgaver er almindelig sagsbehandling, lovgivning inden for boligområdet og Helhedsplanen for Boliger.
 
Stemningen i departementet er præget af godt humør i en til tider hektisk dagligdag, men også med respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.
 
Yderligere oplysning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingschef Jeanette Holding på telefon 34 54 46 eller e-mail jeah@nanoq.gl, eller kontorchef Ane Marie Sakariasen på telefon 34 54 35 eller e-mail amsa@nanoq.gl.  

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 19. februar 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt straks efter ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der vil være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent for ansøgere med tilstrækkelig relevant erfaring.

Tiltrædelsesdato er den 1. marts 2021 eller snarest efter aftale.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning