Gå til hovedindhold
178

Dette jobopslag er udløbet

Controller og Konsulent til Pinngortitaleriffik

Pinngortitalerfiik ønsker at styrke controllerfunktionen og søger derfor en erfaren Controller og en konsulent til vores administration. Der er tale om en selvstændig stilling med varierende arbejdsopgaver, hvor man bliver udfordret både fagligt og personligt.
Vi er engagerede medarbejdere i Pinngortitaleriffik administrationsafdeling. Vi har et meget tæt samarbejde med de øvrige afdelinger og kontorerne imellem, og vi søger derfor de rette kollegaer, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, evne til at samarbejde på tværs af faglige skel og et godt humør.
 
Det administrative teams hovedansvarsområder:

  • Omkostningsanalyser og kontrol af forretningsgange.
  • Kontrol af den daglige drift i Pinngortitaleriffik.
  • Budget og regnskab
  • Løbende fakturagodkendelse og bogføring
  • Løn- og personaleadministration
  • Forskellige faktureringer
  • Sekretariatsfunktioner (journal, arkiv, telefon, fælles postkasse, tjenesterejser mv.)
  • Forvaltning af kontantkasse
  • Løbende udvikling og vedligeholdelse af effektive administrative procedurer

Du vil dels skulle have overblik over og koordinere løsningen af kontorets samlede administrative opgaver, dels have egne konkrete ansvarsområder.
Der vil i forbindelse med din tiltrædelse kunne ske ændring af den nuværende opgavefordeling, så både dine og de øvrige medarbejderes kompetencer bliver brugt bedst muligt.
Opgaverne løses i samspil med øvrige 
 
Ønskede kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse som merkonom, HD, cand. merc, eller lignende akademiuddannelse, men det er intet krav, blot du er kompetent.
  • Omfattende erfaring med offentlig administration, herunder økonomi og personale.
  • Systematik, overblik, ordenssans og ansvarsbevidsthed
  • God til samarbejde og kommunikation – internt og ekstern.
  • Kendskab til it-systemer (Microsoft Office, bookingsystem og XAL)
  • Serviceorienteret
  • Evne til at arbejde fleksibelt i en omskiftelig hverdag
  • Høj arbejdskapacitet
  • Meget gerne to-sproget (grønlandsk og dansk) og gerne engelsk.
  • Humoristisk og uhøjtidelig væremåde.

 
Vi tilbyder:

  • Engagerede kolleger
  • Mulighed for selvstændige opgaver og ansvar
  • Mulighed for at præge stillingens indhold

Stillingen ønskes besat 1. februar 2019 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til konsulentstillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Men der kan stilles bolig til Controller
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Du kan læse mere om arbejdet på Grønlands Naturinstitut på vores hjemmeside www.natur.gl og du kan høre mere om arbejdet ved at kontakte adm.chef Kathrine Lund Olsen.
Send din ansøgning til Grønlands Naturinstitut vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kopier af eksamenspapirer. Ansøgningen mærkes med ”konsulent/controller” og sendes til: Grønlands Naturinstitut ”att. administrationschef”, Pinngortitaleriffik, Boks 570, DK-3900 Nuuk.
 
Ansøgningsfrist 31. januar 2019.