Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingsleder til Ledelsessekretariatet

Departement for Boliger og Infrastruktur søger en afdelingsleder, til departementets Ledelsessekretariat til ansættelse pr. 1. maj 2019 eller snarest muligt efter aftale.

Om stillingen
Ledelsessekretariatet er én ud af 5 afdelinger i departementet. Der er ca. 30 medarbejdere i departementet.

Ledelsessekretariatet består af 7 medarbejdere og er en stabsfunktion for departementets politiske- og administrative topledelse med ansvar for at koordinere og kvalitetssikre departementets betjening af naalakkersuisoq og departementschefen i nært samarbejde med Ledelsessekretariatets øvrige medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Forberede sager til Naalakkersuisut og Inatsisartut
  • Mindre oversættelsesopgaver
  • Kvalitetssikring af oversættelser
  • Medvirken til koordinering, løsning, oplæring og vejledning vedr. opgaver i afdelingen
  • Drifts- og administrationsopgaver inden for Ledelsessekretariatets samlede arbejdsområde
  • Udføre ad hoc opgaver i afdelingen og evt. i andre afdelinger i departementet

Du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for kontor, handel og service
  • Gode sprogkundskaber i grønlandsk og dansk, og gerne i engelsk, både på skrift og i tale
  • Gode skriftlige og kommunikative evner
  • God erfaring med oversættelsesopgaver og kvalitetssikring
  • Er god til at koordinere og samarbejde og udviser fleksibilitet, selv i pressede situationer
  • Er omstillingsparat, har gåpåmod og kan tilpasse dig arbejdet i en politisk styret organisation
  • Er imødekommende og udadvendt
  • Arbejder systematisk og lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og struktur i arbejdet
  • Er selvstændig, engageret og tager ansvar for dine opgaver

Der er tale om en stilling med mange forskelligartede opgaver og et bredt ansvarsområde. Der vil til tider forekomme aften- og weekendarbejde samt arbejde under tidspres. Dette særligt under Inatsisartutsamlingerne.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med politiske beslutningsprocesser herunder Inatsisartut samlinger og erfaring med sagsbehandling og offentlig forvaltning. Det vil også være en fordel, hvis du har et solidt kendskab til forskellige IT-værktøjer, herunder cBrain F2, Outlook og Microsoft Office pakken.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde, der er tæt på den politiske beslutningsproces.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte kommandoveje og engagerede kolleger, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
  • Et foranderligt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling



Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning