Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Administrativ koordinator

Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF) i Nuuk søger en administrativ koordinator med tiltrædelse snarest muligt.
 
KAF varetager som en del af Departementet for uddannelse, kultur, forskning og kirke administrationen af godt 738 kollegieværelser i Nuuk. KAF har en bevilling på lige under 14,2. mio. kr., en travl hverdag og et stort fokus på løbende at forbedre administrative opgaver og sagsgangene.
 
I stillingen kommer du til at arbejde med modtagelse af kollegieansøgninger og koordinering af alt inden for administration, herunder:

  • Daglig kontakt med studerende/beboere
  • Vedligeholde ansøgningsformular
  • Nøglesystem (Salto og ILog)
  • Medvirke til at vedligeholde og opdatere liste over kollegieansøgninger/ønskeflytning
  • Vedligeholdelse af virksomhedens informationssystemer (intranet, hjemmeside & Smartsign)
  • Andre forefaldende administrationsopgaver


Arbejdstid 40 timer om ugen. Du vil i hverdagen referere til KAFs kontorchef.
 
Vi forventer at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring med sagsbehandling
  • Har gode kommunikative kompetencer
  • Er servicemindet, har godt humør og har gode samarbejdsevner
  • Er struktureret og udviklingsorienteret
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk er en fordel, men ikke et krav


Kendskab til følgende redskaber vil være en fordel, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted:

  • Microsoft office
  • IRIS
  • XAL


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Ansøgningsfristen er 16. december 2020, kl. 12.00. For yderlige information om stillingen kan kontorchef Peter Hardenberg Davidsen kontaktes på tlf. 34 23 80.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning