Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Adjunkt til projekt Inaarsaavik

Adjunkt til projekt Inaarsaavik

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationskrav
Der opslås en stilling som adjunkt til projekt Inaarsaavik ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Projekt Inaarsaavik er igangsat for at afhjælpe specialestuderendes uddannelsesgennemførelse.

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse, som ønskes besat pr. 1. februar 2020 til og med 31. maj 2020.

Ansøgere skal have en relevant universitetsuddannelse og kunne dokumentere forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på mindst adjunktniveau.

Stillingen indbefatter vejledning og undervisning af specialestuderende ved Institut for Kultur, Sprog og Historie samt Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik. Udover vejledning og undervisning forventes den ansatte at deltage i det administrative og kollegiale samarbejde.

Den undervisning, der knyttes til stillingen, dækker primært undervisning i skriveteknik samt afholdelse af skrive workshop. Følgende arbejdsopgaver er også knyttet til stillingen: Skabe oversigt over specialeklare studerende, der er ved Ilisimatusarfik; Kortlægge årsager til risiko for manglende færdiggørelse blandt specialeklare studerende samt udfærdigelse af karrierekontrakter.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning