Gå til hovedindhold
164

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig/Specialkonsulent med interesse for uddannelsesområdet og flair for tal/data

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har brug for en ny kollega i uddannelsesafdelingen i teamet for tværgående projekter, data og analyse (TDA) – Vi har brug for en imødekommende holdspiller med flair for tal og offentlig administration.

Uddannelse er et politisk prioriteret område, og er kendetegnet ved flere overordnede udviklingstiltag og mange interesser – kom og sæt dit fingeraftryk på et afgørende udviklingsområde for hele Grønland.

Teamet for tværgående projekter, data og analyse har en nøglerolle i monitoreringen af uddannelsesområdet og udviklingen heraf. Som en del af teamet vil du medvirke til, at de overordnede politiske målsætninger på uddannelsesområdet understøttes af et solidt beslutningsgrundlag.
Teamet består ved fuld bemanding af 4 medarbejdere, og er en integreret del af Uddannelsesafdelingen med i alt 14 medarbejdere. Mange forskelligartede opgaver tilfalder teamet. Af kvalitetshensyn, og af hensyn til kontinuiteten i arbejdet, er der fokus på kollegial sparring og overlap i arbejdsopgaverne - vi søger derfor en kollega der har interesse i at udvide sin kompetencehorisont, og kan se sig selv i mantraet ”vi spiller hinanden gode”.

Du vil refererer til afdelingschefen, men den daglige opgavefordeling koordineres som udgangspunkt i teamet, hvor en kollega er teamleder.

Der kan være rejseaktivitet forbundet med opgaveløsningen, både inden for og uden for Grønland.


Dine opgaver:
Dine opgaver vil være mangfoldige, og bl.a. bestå af:

  • Drift og udvikling på dataområdet
  • Diverse arbejdsopgaver omkring uddannelsesstatistik
  • At drive andre udviklingsprojekter som ikke nødvendigvis har et data-fokus
  • At bidrage med analyser i relation til samarbejdsaftalen med EU på uddannelsesområdet, samt i forhold til andre processer
  • Udarbejde notater og andre besvarelser til politisk niveau, pressen m.m.
  • Udarbejde sagsfremstillinger, politikker, strategier og retningslinjer til brug i organisationen

Vi tilbyder:

  • Stort ansvar i et tillidsbaseret arbejdsmiljø
  • Et arbejde, hvor du kommer helt tæt på både driften og de ledelsesmæssige beslutninger inden for alle søjler i uddannelsessystemet
  • Komplekse opgaver med flere samarbejdspartnere, hvor du skal arbejde på tværs af faggrupper
  • En afdeling med et stærkt kollegialt sammenhold

Vi søger dig som:

  • Kan tage ansvar og har gå-på-mod
  • Har lyst til at prøve kræfter med at drive projekter
  • Kan tænke og handle i helheder
  • Er god til at skrive kort og præcist
  • Er diplomatisk og evner at samarbejde i øjenhøjde med mange forskellige fagligheder og områder inden for uddannelsessystemet
  • Arbejder systematisk
  • Er god til tal

Derudover ser vi gerne at du:

  • Har en relevant kandidat uddannelse, f.eks. cand.scient.adm, cand.scient.pol, cand.merc eller cand.oecon
  • Har kendskab til eller interesse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kendskab til uddannelsesområdet er en fordel
  • Tidligere har arbejdet med data og er en habil bruger af Excel
  • Kendskab til grønlandsk kultur og sprog er en fordel

Om arbejdspladsen:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke er en mangfoldig arbejdsplads med et uformelt og åbent arbejdsmiljø, korte kommandoveje og engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi er knap 50 kollegaer, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau og skabe et godt socialt miljø.

Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Chefkonsulent Jesper Labansen på  +299 346599 eller skriv en mail til jela@nanoq.gl. For mere information om Grønlands Selvstyre, se www.naalakkersuisut.gl


 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. 

Stillingen opslås med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Indplacering som specialkonsulent kan tilbydes, såfremt kandidaten har de rette dokumenterbare kompetencer. Tjenestestedet er i Nuuk.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning