Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig til Institut for Læring samt Center for Pædagogisk Udvikling

Institut for Læring, Ilisimatusarfik, søger en AC-fuldmægtig til at varetage administrative opgaver indenfor instituttet samt til Center for Pædagogisk Udvikling.   
Der vil være opgaver for Institut for Læring og Center for Pædagogik. Stillingen refererer til institutlederen.

Stillingsbeskrivelse
CPU er et center der varetager Gymnasiepædagogikum, Universitetspædagogikum samt har tilknyttede forskere, der forsker indenfor pædagogik, didaktik og læring generelt.

Som AC-fuldmægtig er du centerets administrative midtpunkt, og din vigtigste opgave er at yde strategisk og administrativ støtte til CPU og den øvrige ledelse. Du får et tæt samarbejde med centerlederen, og en af dine væsentligste funktioner er at varetage de daglige administrative opgaver, så centerets undervisere og forskere i så høj grad som muligt kan fokusere på deres undervisning, forskning og formidling.

Hovedopgaverne er af administrative- og koordinerende art og har bl.a. følgende opgave- portefølje:

  • Ansvar for koordinering af Gymnasiepædagogikum
  • Ansvar for koordinering af Universitetspædagogikum
  • Administrative opgaver i forbindelse med afholdelse af Gymnasiepædagogikum, herunder fakturering og rejse- og opholdsbestilling inkl. opfølgning i samarbejde med afdelingsleder
  • Planlægning og styring af CPU’s aktiviteter og ressourcer/økonomi
  • Overordnet administration af CPU’s bevillinger og de tilknyttede forskningsprojekter
  • Afrapportering til bevillingsgivere i samarbejde med økonomiansvarlig
  • Planlægning, koordinering og afvikling af faglige og sociale arrangementer og møder
  • Sikre nyhedsflow, herunder indhold på Ilisimatusarfiks hjemmeside og på sociale medier
  • Referentopgaver ved instituttets ledelsesmøder, personalemøder samt institutrådsmøder
  • Årshjul, bistand til institutledelsen i forhold til dokumenter og afrapportering
  • Diverse ad hoc-opgaver


Vi søger en person, der har følgende faglige kompetencer:

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med ledelsesbetjening og administration
  • Systematisk, selvstændig, fokus på detaljen og grundigheden
  • Har økonomisk erfaring
  • Er fortrolig med office-pakken
  • Minimum to sprog på meget højt niveau; grønlandsk, dansk eller engelsk


Vi lægger vægt på, at du:

  • Er samarbejdsvillig og imødekommende, samtidig med at krav og systematikker overholdes
  • Har strategiske kompetencer, godt overblik og systematisk sans
  • Kan gennemskue økonomiske problemstillinger i relation til den daglige drift og planlægning
  • Er god til at varetage og koordinere komplekse opgaver
  • Er løsningsorienteret, pligtopfyldende og serviceminded
  • Kan have flere bolde i luften uden at miste overblikket
  • Er serviceminded, fleksibel og god til at samarbejde
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Er opsøgende, initiativrig og åben for nye udfordringer
  • Har gode sociale kompetencer og kan begå dig professionelt i internationale sammenhænge
  • Trives i et udviklingsmiljø, hvor der er mulighed for stor medindflydelse på opgaver og instituttets udvikling.


Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt efter aftale.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder Britta Lohmann på tlf. (+ 299) 385702.  Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik.
Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet – er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling.
 
Ilisimatusarfik består af 4 institutter.  

  • Institut for Kultur, Sprog og Historie
  • Institut for Læring med læreruddannelse, videreuddannelse af folkeskolelærere
  • Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab med sygeplejerskeuddannelsen
  • Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik 


Om Fællesadministrationen:
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes.
Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning