Gå til hovedindhold
140

Dette jobopslag er udløbet

2 - 3 fuldmægtige søges til Ledelsessekretariatet i Departementet for Boliger og Infrastruktur

Ledelsessekretariatet mangler kollegaer til vores team.

Er du en fuldmægtig med blik for detaljen? Kan du lytte til politiske og administrative ønsker og medvirke til at skabe løsninger, der virker i praksis? Vil du hjælpe dine kolleger med at sikre et højt niveau af service og hjælpe med at kvalitetssikre det skriftlige i departementet? Så er det dig, vi har brug for i departementets Ledelsessekretariat.

Tiltrædelsesdato snarest efter aftale.

Om stillingen
Ledelsessekretariatet er én ud af 4 afdelinger i departementet, som varetager de departementale opgaver inden for områderne bolig, bygherrerolle, bygningsmyndighed og infrastruktur. Der er ca. 30 medarbejdere i departementet.

Afdelingen består af 6 medarbejdere og er en stabsfunktion i departementet. Som et eksempel på opgaverne i afdelingen kan nævnes koordinering og ekspedering af sager til og fra Naalakkersuisut og Inatsisartut, post, høringer, oversættelser, arkivføring, m.m.

Vi leder efter fuldmægtige, der sammen med afdelingens medarbejdere og departementets ledelse, kan varetage en central funktion i koordineringen af departementets sager og serviceringen af Naalakkersuisoq, i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i departementet. Dertil håndteres post, kvalitetssikring af udgående dokumenter på dansk og grønlandsk, koordinerende funktion i forhold til samlinger, mindre oversættelser ved behov og styring af høringssager. Som en vigtig funktion har Ledelsessekretariatet også ansvaret for elektronisk arkivering og oplæring af medarbejdere til at bruge journalfunktionen F2 optimalt.

Vi forventer:

  • At du har en relevant videregående uddannelse.
  • At du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt og er stærk til kvalitetssikring og har øje for små detaljer.
  • At du behersker grønlandsk og dansk på et højt niveau i såvel skrift som tale, og engelsk som minimum på samtaleniveau.
  • At du arbejder effektivt, er handlekraftig og er proaktiv.
  • At du er god til at koordinere, samarbejde såvel som arbejde selvstændigt, og udviser fleksibilitet, også i pressede situationer.
  • At du er lærenem, men kan også selv prøve ad og lære.
  • At du er imødekommende, har gode samarbejdsevner, er diplomatisk og har en god løsningsorienteret tilgang.
  • At du har gåpåmod, er engageret, stabil, omstillingsparat, og kan tilpasse dig arbejdet i en hierarkisk og en politisk styret organisation.
  • At du er glad for struktur og system.
  • At du har kendskab til grønlandsk kultur og samfund.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med politiske beslutningsprocesser herunder Inatsisartuts samlinger, sager til Naalakkersuisut og erfaring med sagsbehandling og offentlig forvaltning.

Det vil også være en fordel, hvis du har et solidt kendskab til forskellige IT-værktøjer, herunder cBrain F2, Outlook, Microsoft Office pakken og SiteCore.

Det skal bemærkes, at der er tale om en stilling med mange forskelligartede opgaver og et bredt ansvarsområde. Der må påregnes aften- og weekendarbejde samt arbejde under tidspres. Dette særligt under Inatsisartut-samlingerne.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde, der er tæt på den politiske beslutningsproces.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte kommandoveje og engagerede kolleger, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
  • Et foranderligt arbejdsmiljø.
  • Personlig og faglig udvikling.
  • Da der opslås flere stillinger, er der mulighed for at indgå i dialog om hvilke arbejdsopgaver, der har størst interesse og som der kan specialiseres inden for.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Kontorchef Helle Hammeken-Holm på telefon nr. 34 54 55 eller via e-mail hham@nanoq.gl.

Ønsker du yderligere information om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på Naalakkersuisuts hjemmeside www.naalakkersuisut.gl

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning