Find job
Dette jobopslag er udløbet
Økonomisystem konsulenter til supportfunktionen hos Inussuk-IT
Vi søger 2 kolleger som økonomisystem konsulenter med erfaring inden for regnskab og økonomistyring til ERP supportfunktion hos Inussuk IT – Grønlands Fællesoffentlige IT.
Inussuk IT – Grønlands Fællesoffentlige IT har ansvaret for at sikre drift og support af det fællesoffentlige ERP-system AX Prisme i alle 5 kommuner og Selvstyret. Her får du en central rolle sammen med dine kolleger.
Dine opgaver
Med reference til kontorchefen kommer du til at arbejde med følgende opgaver:
- Supportere økonomimedarbejderne i Kommunerne og i Grønlands Selvstyre
- Brugerhåndtering i AX Prisme
- Udarbejde undervisningsmateriale og vejledninger sammen med teamet
- Deltage i dialog med Kommunerne og med Selvstyret
- Løse andet i relation til Inussuk IT's opgaver
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et godt kendskab til regnskabsprincipperne
- Har arbejdet med økonomistyring og økonomisystemer, gerne med AX (Prisme)
- Har arbejdet i en supportfunktion
- Har arbejdet med undervisning
- Taler grønlandsk, taler dansk og har et godt kendskab til engelsk
Det er vigtigt, at du er hurtigt til opgaveløsning samtidig med, at du er grundig og analytisk.
Du er venlig i din kommunikation med dine kolleger og i dialogen med vores kunder og du kan nemt skifte mellem flere opgaver. Du er god til at bevare overblikket. Du kan fokusere og prioritere.
Din uddannelse
Du har en relevant faglig uddannelse.
Om os
Inussuk IT – er en vigtig spiller i Naalakkersuisuts mål om at fremme den digitale udvikling i det grønlandske samfund gennem øget anvendelse af IT og digitalisering, herunder effektivisering af den offentlige administration. Inussuk IT er ledet af en bestyrelse sammensat af Kommunerne og Selvstyret. Medarbejderne er ansat i Selvstyret.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Organisatorisk vil du blive placeret i ERP-kontoret under Inussuk IT – Grønlands Fællesoffentlige IT.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Inger Elisa Jensen på telefon +299 482707 / inej@nanoq.gl eller Direktør Emil Kleemann på telefon +299 556368 / emkl@nanoq.gl
Ansøgningsfrist 11. april 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job