Gå til hovedindhold
171

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Administrativ medarbejder søges til politiets servicesektionen i Nuuk

Servicesektionen i Nuuk søger en administrativ medarbejder.

Vi søger en medarbejder der har lyst til at indgå i en travl hverdag hos servicesektionen hos politiet i Nuuk. En medarbejder, som synes, det er spændende, at vores opgaver er mange og forskellige, så dagene ikke virker ens.

Til gengæld tilbyder vi en stilling i en lille afdeling, hvor vi værdsætter det sociale, hjælper hinanden og hvor vi hele tiden lærer nyt.

Om dig:

  • Gerne kontoruddannet, men ikke noget krav
  • Er dobbeltsproget i skrift og tale og meget gerne kendskab til engelsk
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere
  • Er stabil og initiativrig

De væsentligste arbejdsopgaver er publikumsekspedition med blandt andet salg af pas og kørekort, udstedelse af straffeattester, afhøring i faderskabssager og modtagelse/udlevering af hittegods. Vi indregistrerer køretøjer og behandler i mindre omfang våbensager. Endelig vejleder vi i udlændingesager, vi modtager ansøgninger om opholds/arbejdstilladelser, familie sammenføring, visum m.v.

Der er tale om et selvstændigt og afvekslende job, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med rigtig gode kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der kan anvises bolig til stillingen, hvor der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler. Er du boende uden for Nuuk betaler Grønlands Politi tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler. Der stilles vakantbolig til rådighed indtil personalebolig bliver tilbudt, såfremt du ikke allerede er bosat i Nuuk. Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Kontakt og ansøgning

Såfremt du måtte have interesse i at vide yderligere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Emil Maegaard-Hoffmann på telefon +299 365149.

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 19. august 2022

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed