Gå til hovedindhold
100

Dette jobopslag er udløbet

Administrativ medarbejder søges til politistationen i Nanortalik

Nanortalik politi søger en administrativ medarbejder med start 1. september 2020 eller efter nærmere aftale.

Vi søger en medarbejder, der er kontoruddannet og som har lyst til at indgå i en travl hverdag. En medarbejder, som synes, det er spændende, at vores opgaver er mange og forskellige, så dagene aldrig virker ens. Vi forventer, at du vil tage del i vores team på politistationen.

 

Til gengæld tilbyder vi en stilling på en politistation, hvor vi værdsætter det sociale, hjælper hinanden og hvor vi hele tiden lærer nyt.

 

De væsentligste arbejdsopgaver er:

• Telefonpasning samt borgerekspedition

• Fakturabehandling

• Journalføring samt arkivering af sager

• Lettere sagsbehandling, herunder især fogedsager

• Andet forefaldende kontorarbejde

 

Vi forventer, at du:

• Er kontoruddannet

• Er dobbeltsproget i skrift og tale, en fordel men dog ingen betingelse

• Kan arbejde selvstændigt

• Er stabil

• Er god til at samarbejde

 

Vi tilbyder:

• Et selvstændigt og afvekslende job

• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

• Et spændende arbejdsmiljø med gode kollegaer.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SIK forkontorpersonale med aflønning efter anciennitet.

Du vil kunne få anvist en personalebolig. Denne skal du selv betale depositum, leje og

forbrugsudgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din familie i henhold til de enhver tid gældende regler. Såfremt du er bosiddende i Nuuk stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politiassistent Teddy Pless på telefon +299-567270

 

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk, hvor du også uploader din ansøgning. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 6. juli 2020

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden