Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Økonomichef til Grønlands Politi

Nuuk, Grønlands Politi

 

Stillingen

Vil du have en stilling med stor samfundsmæssig relevans og et dybere formål, og har du kompetencer til at lede en dygtig økonomisektion, så kan det være dig, Grønlands Politi søger. Vi søger en økonomichef til at lede vores velfungerende økonomisektion og dermed understøtte Grønlands Politis overordnede målsætning med at skabe tryghed i samfundet.

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk organisation, hvor to dage sjældent er ens.

Grønlands Politi er kommet godt i gang med en modningsproces med strategisk  økonomistyring, herunder controlling af politikredsens løn- og driftsudgifter. Processerne skal fremover løbende videreudvikles og optimeres, hvorfor vores nye økonomichef skal have analytiske evner. Vores nye økonomichef skal derudover have flair for at styre og implementere større projekter med et strategisk fokus.

Som økonomichef bliver du en del af stabens chefgruppe, hvor fokus er at udvikle det tværfaglige samarbejde mellem sektionerne. Vi har et uformelt og kollegialt samarbejde og omgangstone.

Som økonomichef får du ansvaret for Grønlands Politis økonomi med et årsbudget

på ca. 190 mio. Du får til opgave at iværksætte/vedligeholde økonomiske tiltag og udarbejde budgetter, budgetopfølgninger og prognoser. Hertil kommer ansvaret for en

række opgaver vedrørende eksempelvis flådestyring og langsigtet planlægning af indkøb af politimateriel. Du bliver dermed også ansvarlig for indkøbsfunktionen, ligesom du bliver ansvarlig for renovering og vedligehold af alle Grønlands Politis bygninger, som står foran en stor genopretningsplan de kommende år. Endvidere vil der i de kommende år skulle gennemføres flere større materielmæssige nyanskaffelser.

Du bliver økonomichef for en velfungerende økonomisektion med 10 medarbejdere, hvor der arbejdes målrettet, professionelt og serviceminded med opgaverne. Det vægtes højt, at vores nye økonomichef har erfaring med personaleledelse og forstår at skabe gode arbejdsvilkår for sine medarbejdere. Du skal være nærværende og forstå at skabe gode rammer for medarbejderne.

Du skal endvidere kunne rådgive stabschefen i beslutninger vedr. den økonomiske styring og prioritering af politiets midler.

 

Kompetencer

Grønlands Politi har høje værdighedskrav til din personlige fremtræden, og det er en forudsætning for ansættelse, at du kan efterleve dette og i øvrigt er velafbalanceret og velfungerende såvel professionelt som privat.

Den bedst egnede kandidat til stillingen er blandt andet:

  • Empatisk og støttende personaleleder
  • Detaljeorienteret men også har helhedssyn og forståelse for resten af organisationen
  • Forretningsorienteret med fokus på optimeringsmuligheder

Vi forventer, at du har ledererfaring og i øvrigt bred erfaring fra lignende stilling – f.eks. en økonomiafdeling, hvor det at skabe sammenhæng i budgetplanlægning mellem strategi og aktiviteter, har været dine primære arbejdsområder.

Vi vægter højt, at du er en god kollega, der kan lide at indgå i et team, som udover et højt fagligt niveau, også prioriterer et godt samarbejde på tværs i organisationen. Du skal med andre ord være god til at skabe relationer på tværs i organisationen, men også med eksterne samarbejdspartnere.

Det vægtes, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidat/masterniveau.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest, og du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Hos Grønlands Politi er arbejdssproget dansk, og det er derfor et krav, at du kan formulere dig godt og flydende på dansk i både skrift og tale.

Aflønning vil ske efter kvalifikationer og i henhold til forhandlingsberettiget organisation.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi med adresse i Nuuk.

Der kan anvises selvbetalt personalebolig til stillingen, og der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til gældende regler. Såfremt du er bosiddende i Nuuk, stilles der som udgangspunkt ikke vakantbolig til rådighed.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du refererer til stabschefen.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Morten W. Greva på mgr035@politi.dk eller på +299 567277. Husk fire timers tidsforskel. Når klokken er 10:00 i Danmark, er den 06:00 i Nuuk.

Når du søger et job hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 08.04.2019

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, besøg vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også oploader din ansøgning.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en motiveret ansøgning og et CV ved hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed