Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Voksenpsykolog til det psykiatrisk område i Nuuk

Vi søger en kollega til en fuldtids psykologstilling med klinisk arbejde i voksenpsykiatrien i Nuuk pr. d. 1. marts 2019, eller efter nærmere aftale. 

Psykiatrisk Område

Vi søger en psykolog, der har lyst til og meget gerne erfaring med at arbejde med voksne, almenpsykiatriske patienter.

Psykiatrisk område består af: Psykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk sengeafsnit A1 og Ikaarsaarfik (distriktspsykiatrien).

Psykologgruppen består af 6 psykologer (inklusiv den ledende psykolog), hvoraf 4 er voksenpsykologer og  2 er børn- og ungepsykologer. Arbejdspladsen råder over 3 autoriserede psykologer.

Det psykiatriske område ledes overordnet af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. 

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne spænder vidt og vi vil bestræbe os på, at du hen ad vejen får mange forskellige arbejdsopgaver. Psykologens primære arbejdsopgaver er: Individuel psykoterapi, udredning/psykologisk testning, psykoedukation, pårørendesamtaler og mødevirksomhed. 

Målgrupper

Målgruppen er almenpsykiatriske patienter.  Hovedparten af patienterne lider af belastningsreaktion, angst, depression og psykoser.  Mange har en eller flere traumatiske oplevelser bag sig. En stor gruppe af patienter tilbydes behandling efter de i affekt har forsøgt selvmord.

Optageområdet er hele Grønland, hvorfor en stor del af patientforløbene vil foregå via Skype.

 

Kvalifikationer

  • Uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • Gerne en autoriseret psykolog eller specialist i psykoterapi/psykopatologi      
  • Gerne erfaring med udredning og psykoterapi inden for hospitalspsykiatrien
  • Overblik og evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde

 

Kendskab til grønlandsk kultur og sprog vil være en fordel . Vi har egne tolke, så der er ikke et krav, at man skal kunne tale grønlandsk.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og alsidigt job
  • Ugentlige konferencer og sparring med erfarne psykiatere på afdelingen, hvor vi drøfter diagnoser, behandlingsplaner og akutte problemstillinger
  • Intern og ekstern supervision og kollegial sparring
  • Vi prioriterer kompetenceudvikling, bl.a. via undervisning fra forskellige erfarne speciallæger i psykiatri, der er tilknyttet afdelingen, intern undervisning samt undervisning fra af folk hentet ind uden for afdelingen
  • Man har netop påbegyndt byggeriet af en ny bygning til psykiatrien, som vi forventer står færdigt i slutningen af 2020
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening

 

Endelig har vi Grønlands storslåede natur, der giver gode muligheder for store naturoplevelser, så som: fjeldvandring, sejlture i de forskellige fjordsystemer, jagt, fiskeri og muligheden for at opleve nordlys og meget mere.

Hvis du vil læse mere om Nuuk, se link: http://www.greenland.com/da/destinationer/capital-region/nuuk/

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201901009

 

Ansøgningsfrist: d. 25. januar 2019

Jobsamtaler påtænkes at foregå i uge 5, 2019.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende psykolog Karl Chemnitz, tlf. +299 344 060 (efter kl. 12.30 dansk tid) eller e-mail: KACH@PEQQIK.GL eller ledende overlæge Søren Buus Jensen, tlf. nr.: +299 344 572, e-mail: SOBJ@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen, tlf. nr.:  +299 344 686, e-mail: INGO@PEQQIK.GL
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.