Gå til hovedindhold
177

Dette jobopslag er udløbet

Tolk søges til Uummannaq Sundhedscenter

Uummannaq Sundhedscenter søger en tolk, der kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Du kan som tolk se frem til en spændende hverdag, når du sammen med dine kollegaer løser mange forskellige og udfordrende opgaver.

Sundhedscenterets primære opgaver er konsultation af byens borgere, skadestuearbejde, sygepleje og behandling af indlagte patienter, samt kontrol af gravide og kronisk syge. Din primære funktion vil være at tolke for læger og sygeplejersker.

Sengeafdelingen har 14 sengepladser, ambulatorievirksomhed og skadestue. Til Sundhedscenteret hører et ambulatorium og et apotek.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejde, hvor dine personlige og faglige kompetencer bliver bragt i spil
  • Inspirerende og motiverede kollegaer

 

Vi søger dig, der:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er motiveret og engageret, åben og tillidsvækkende
  • Er dobbeltsproget grønlandsk/dansk
  • Er løsningsorienteret
  • Er stabil i dit fremmøde

 

Om os:

  • Vi har et godt tværfagligt og kollegialt samarbejde, hvor det gode patientforløb og et godt arbejdsmiljø er i fokus
  • Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier – værdier som vi vægter højt

 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. juni 2021 eller snarest muligt

 

Ansøgningsfrist: 31. maj 2021

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Miina Jensen på tlf. (+299) 954629 eller på e-mail: miij@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2021

Søg denne stilling