Gå til hovedindhold
172

Dette jobopslag er udløbet

Sundhedsassistenter – Se her!

Kom til dejlige Narsaq – Vi mangler en kollega til vores sundhedsassistenter. Der er mulighed for at starte i et 6 måneders vikariat for at prøve stedet af. Vi mangler en, der kan starte 1. marts og en til start 1. april – Er i to kollegaer, der er interesseret i at komme sammen? - Så kontakt os gerne og hør om mulighederne

 

Narsaq ligger i Sydgrønland med 3 tilhørende bygder. Indbyggerantallet er på ca. 1400, inkl. de 2 omkring liggende bygder, Qassiarsuk samt Narsarsuaq. Sundhedscenterets opgaver består primært af konsultation af byens og dens bygds borgere. Dog er der også en sengeafdeling med 7 senge med et blandet patientklientel.

 

Du vil som sundhedsassistent skulle arbejde meget alsidigt med både skadestuehenvendelser, ambulante- samt indlagte patienter i samarbejde med det øvrige personale.

På Sundhedscenteret er der 1 læge, afdelingssygeplejersken, 3 sygeplejersker, 1 sundhedsplejeassistent, 5 sundhedsassistenter, 4 ufaglærte samt 2 portører.

Udover patientplejen, arbejdes der også med laboratoriefunktionen og røntgen området, der varetages af både sygeplejersker, portører samt sundhedsassistenterne.

 

Vi søger dig, der:
·Har erfaring fra skadestuearbejde, og er bevidst om egne kompetenceområder
·Har mod på at blive oplært i eks. blodprøvetagning og røntgen
·Har minimum et par års erfaring

 

Vi kan tilbyde:

  • Et tæt samarbejde med resten af personalet på et lille dejligt sygehus
  • Mulighed for at udvikle dig som sundhedsassistent.
  • Mulighed for medindflydelse på din hverdag

 

Vi er en personalegruppe på 25, som er rigtig gode til at arbejde tværfagligt og ikke mindst hjælpe hinanden. Vi er rigtig gode, til tage udgangspunkt i den enkelte patient og patientforløb, da vi arbejder omkring hele patienten.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

 

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. marts 2022

 

Ansøgningsfrist: 3. februar 2022

 

KONTAKT
Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Susanne Schwarz på mail susc@peqqik.gl telefon 0299 66 12 11 efter kl. 13 dansk tid eller ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på mail ikc@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan

 

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

 

Ansøgningsfrist: 3. februar 2022

Søg denne stilling