Find job
Dette jobopslag er udløbet
Stabschef til Forløbskoordinering i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Har du ledelsesmæssig erfaring samt en analytisk tilgang til udvikling og ledelse? Så har vi brug for dig!
Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger en ambitiøs og udviklingsorienteret Stabschef til Forløbskoordinering.
En af stabens kerneopgaver er at sikre en effektiv koordinering, af de ca. 5.000 årlige patientrejser til og fra behandling i Grønland. Derudover er afdelingen ansvarlig for koordineringen af patienternes rejse og ophold under behandling, samt ansvarlig for driften af Patienthotellet i Nuuk.
Afdelingen er således et vigtigt bindeled imellem regionerne og de kliniske områder på Dronning Ingrids Hospital.
Om stillingenSom Stabschef for Forløbskoordinering, vil du sammen med tre dedikerede mellemledere og ca. 30 medarbejdere, bl.a. skulle videreudvikle og forbedre patient- og rejsekoordineringen samt patienthotellets bidrag til at skabe mere sammenhængende patientforløb.
Du skal som Stabschef sikre både effektiviseringer, udvikling og trivsel. Du får det overordnede personaleansvar for de tre afdelinger: Patient- og Rejsekoordineringen, Patienthotellet i Nuuk samt Klinisk Sekretariat.
Dine opgaver vil bl.a. være:- Løbende organisations-, medarbejder- og ledelsesudvikling med afsæt i organisationens strategier og mål
- Overordnet styring og udvikling af Patient- og Rejsekoordineringen
- Overordnet styring og udvikling af Patienthotellet
- Overordnet styring og udvikling af det Kliniske Sekretariat på Dronning Ingrids Hospital
- Leverandør og kontraktstyring (blandt andet rejser og indkvartering)
- Sikring af relevant ledelsesinformation til både Sundhedsledelsen og Departementet for Sundhed
Vi søger en innovativ og ambitiøs leder, som samtidig evner at stoppe op og tage bestik af situationen. Du skal således sikre både udvikling af afdelingen og en sikker og effektiv drift. Du skal have fokus på udviklingen af staben i et tværfagligt perspektiv og sikre velfungerende samarbejdsflader med det resterende sundhedsvæsen. Du har stærke relationsskabende egenskaber, og interesse for samarbejde på tværs.
Derudover ser vi gerne, at du:- Har relevant videregående uddannelse og solid ledelseserfaring
- Kan levere tydelig ledelse gennem sparring, inddragelse og tværfaglighed
- Har juridisk indsigt og erfaring med kontrakter
- Har flair for god og dialogskabende kommunikation
- Har sans for økonomi og forståelse for offentlige budgetter
- Har kendskab til Det Grønlandske Sundhedsvæsen
- Kan navigere i et tværkulturelt og tværfagligt arbejdsmiljø og har viden om grønlandske forhold
En spændende og alsidig stilling, hvor du som Stabschef vil få en central rolle i opbygningen og videreudviklingen af en helt ny afdeling. Du vil møde spændende udfordringer og udviklingsmuligheder, og blive en del af et hold af engagerede og inspirerende kolleger. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en åben og fri omgangstone med plads til humor og forskelligheder.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
StatsborgerskabSåfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelseLøn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38. Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 kr. 718.873 årligt og kr. 59.906 månedligt.
BoligDer anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
AnsøgningAnsøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: Hurtigst muligt efter aftale
Ansøgningsfrist: 26. marts 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12 og 13
KontaktInformation om stillingen kan indhentes ved Direktør, Tina Amondsen, på telefon (+299) 547867 eller pr. mail: tiam@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagramOrganisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Ansøgningsfrist: 26. marts 2023