Gå til hovedindhold
100

Dette jobopslag er udløbet

Narsaq Sundhedscenter søger en sygeplejerske

Gerne en fast stilling med start 1. oktober, men alternativt i et vikariat på 3-6 måneder

 

Narsaq er en by med knapt 1400 indbyggere og 2 tilhørende bygder.

Sundhedscenteret er et lille sted med samlet 23 ansatte – inkl. 1 læge, 3,5 sygeplejerske, 5 sundhedsassistenter og derudover afdelingsmedhjælpere, portører, tolke samt køkken og vaskeri

 

Sundhedscenterets opgave består primært af konsultationer af byens og bygdernes borgere, der er sengekapacitet på 13 senge og patientklientellet er blandet, da man er modtagerafdeling for alle patientkategorier i byen. Du vil komme til at arbejde med dels skadestue, visiteringer samt de indlagte patienter.

Der er et tæt samarbejde med regionssygehuset, som ligger en halv times sejllads fra Narsaq

 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde med alle aspekter af sygeplejen

  • En arbejdsplads, hvor at det tætte tværfaglige arbejde vægtes højt

  • Mulighed for at arbejde i en anden kultur, hvor arbejdssproget er dansk

 

Vi søger dig, der:

  • Gerne har nogle års erfaring

  • Kan lide at arbejde alsidigt og selvstændigt med et smil på læben

  • Har engagement, tager initiativ og vil medvirke til faglig udvikling

 

Om os:

  • Engagerede medarbejdere, som er gode til at fordele det daglige arbejde

  • En lille dejlig lille arbejdsplads

  • Vi er gode til at udnytte hinandens kompetencer.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. oktober 2020

 

Ansøgningsfrist: 30. juli 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Susanne Schwarz på tlf. (+299) 66 12 11 eller på e-mail: susc@peqqik.gl eller ved ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på mail ikc@peqqik.gl eller telefon ( +299 ) 64 76 31

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist: 30. juli 2020

Søg denne stilling