Gå til hovedindhold
129

Dette jobopslag er udløbet

Brænder du for økonomi, drift, service og bygninger? Og vil du være med til at sikre, at patienterne får gode forløb hvor servicen er i top?

Sundhedscenteret i Upernavik betjener borgerne i Upernavik og i de 9 omkringliggende bygder. Det samlede befolkningsgrundlag er på ca. 2.700 og er det sundhedscenter i Grønland med flest bygder. Der er 14 sengepladser og lægekonsultationer. Sundhedscenteret i Upernavik har egen stab af servicepersonale og er en del af den samlede sygehusbetjening i region Avannaa.

Du er med til at varetage den daglige ledelse

Dine arbejdsopgaver vil du løse i et tæt samspil med den lokale ledelse i Upernavik, regionsledelsen i Region Avannaa samt sundhedsvæsnets økonomi- og planlægningsafdeling.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Varetagelse af den daglige ledelse af sundhedscenterets administrative og driftsmæssige enheder (køkken, rengøring, vaskeri, teknisk afd. og administration)
  • Løbende bogføring af bilag, fakturaer, regninger mv.
  • Sikre opfølgning og afstemning af diverse konti i samarbejde med Ilulissat og Nuuk
  • Klargøring af løn til personalet som er 14-dagslønnede, samt kontrollere lønudbetalinger til det månedslønnede personale
  • Ansvarlig for inventar og iværksættelse af reparationer på bygninger mv.
  • Tilrettelæggelse af patienttransport og indkvartering
  • Sikre kontakten med de tilknyttede enheder i bygderne

 

Du har gode kommunikationsevner og sans for struktur og IT

  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, koordinere, delegere, samle op og formidle
  • Det er vigtigt, at du har erfaring med at lede mindre grupper af personale, da du bl.a. vil varetage den daglige ledelse for de administrative og driftsmæssige enheder
  • Da mange af dine opgaver omfatter økonomi- og regnskabsstyring, så er det afgørende at du også har kendskab og erfaring med dette
  • Du har gode kommunikationsevner samt sans for struktur og IT, da mange af dine opgaver udføres i Excel og regnskabssystemer XAL og IRIS
  • Endeligt ser vi gerne at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvorfra du kan bidrage med faglig indsigt og viden

 

Som person ser vi gerne, at du er nærværende for personalet og har lyst til at arbejde sammen med engagerede kollegaer, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fællesskab og sparring.

Tiltrædelse: 1. juli 2019

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem  http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201906202

 

Ansøgningsfrist: d. 19. juni 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved regionsdriftsleder Erika Tidselbak på tlf. +299 94 71 26

eller e-mail: erti@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81 eller på e-mail: EREG@PEQQIK.GL


Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.