Gå til hovedindhold
149

Dette jobopslag er udløbet

Akademiker med administrativt flair og tovholderfunktion til Staben for Økonomi

Sundhedsvæsenets Stab for Økonomi søger en AC-fuldmægtig med stort fokus på administrative processer og analyser.

Staben har blandt andet indkøb til Det Grønlandske Sundhedsvæsen som ansvarsområde. Målet er at skabe optimale rammer for indkøb af varer og tjenesteydelser, gældende såvel det operationelle som det strategiske indkøb.

Som AC-fuldmægtig skal du målrettet arbejde med indkøb af apparatur med henblik på optimering af indkøbsprocesser og dokumentationskrav samt realisering af besparelsespotentialet og du vil blive klædt godt på til at løfte denne opgave og understøttet af erfarende kolleger.

På baggrund af din strukturerede tilgang i løsningen af opgaver formår du at identificere, konkretisere og beskrive problemstillinger samt agere løsningsorienteret inden for de rammer, der er sat for driften af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Du evner at inddrage relevante fagpersoner i din opgavevaretagelse og tilegne dig fornøden viden til sikring af et velfunderet grundlag for udbud, analyser og sagsfremstillinger, hvor din akademiske skoling skinner igennem.

Vi tilbyder:

En stilling med gode udviklingsmuligheder i varetagelsen af opgaver. De primære arbejdsopgaver og ansvarsområder er:

  • Sekretær, sagsbehandler, tovholder og struktursætter gældende Apparaturudvalgets arbejde
  • Administration af puljemidler, opfølgning på forbrug og afrapportering
  • Indkøb af apparatur i samarbejde med fagpersoner
  • Udarbejdelse af udbudsgrundlag og sagsfremstillinger gældende indkøb generelt
  • Analyser af indkøb og indkøbsadfærd
  • Håndhævelse af indkøbspolitik, retningslinjer og procedure i relation til indkøb
  • Tværgående samarbejde og koordinering på indkøbsområdet
  • Løbende hands-on opgaver
Vi søger en kollega, som:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau og gerne erfaring fra en lignende stilling. Din opgaveportefølje kan i et omfang afstemmes med dine kvalifikationer. Din uddannelsesprofil er ikke afgørende, men skal dog have relevans for stillingen
  • Er udadvendt, opsøgende og vedholdende af natur og som evner at planlægge og strukturere opgaver hensigtsmæssigt, bevare overblikket og være proaktiv
  • Er typen, der ser muligheder fremfor begrænsninger og som sikrer en kontinuerlig fremdrift i opgavevaretagelsen
  • Evner at samarbejde på tværs af faggrupper og interessefelt

Vi lægger i høj grad vægt på din personlighed og vores tro på, om du kan løfte eller lære af løfte opgaverne og har en stor portion mod på dette.

Om os:

Du bliver en del af en spændende Stab i udvikling, hvor uddelegering og selvstændigt ansvar i opgaveløsningen er nøgleordene og altafgørende i den daglige drift.

Staben lægger vægt på at støtte, supplere og sparre med hinanden i forhold til løsningen af stabens opgaver og udvikling af staben generelt. Staben har en stor og alsidig kontaktflade samt en uformel omgangstone og gode kollegaer.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For den rette kandidat med dokumenterbare kompetencer kan der ske ansættelse som specialkonsulent.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. februar 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: Fredag d. 30. december 2022. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og kan holdes online

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Stabschef for Økonomi, Ann Kelsen, på tlf. (+299) 24 17 46 eller på e-mail: ANKE@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 30. december 2022

Søg denne stilling