Gå til hovedindhold
91

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingssygeplejerske, Nanortalik

Kan du lide at arbejde med klinisk arbejde kombineret med ledelse, så er det her du skal søge. Vi mangler en afdelingssygeplejerske fra 1. juni eller snarest derefter.

 

Afdelingssygeplejersken har ansvaret for den daglige ledelse, planlægning, tilrettelæggelse samt udførelse af sygeplejen udover den daglige ledelse af personalegruppen.

Personalegruppen består af 1 læge, 3 sygeplejersker, inklusiv Afdelingssygeplejersken, 5 sundhedsassistenter, 2 portører, 1 kontorassistent, 1 lægesekretær samt 3 personaler ansat i de tilhørende bygder, udover vaskeri og afdelingsmedhjælperne.

Sundhedscenterets opgaver består primært af konsultation af byens og dens bygds borgere. Sygeplejerskerne på sundhedscenteret arbejder i dagvagter og har tilkaldevagter efter endt dagarbejde.

 

Afdelingssygeplejersken indgår i et ledelsesforum i regionen og der holdes jævnlig møder via Skype.

 

Sundhedscenteret har plads til 8 patienter. Der er 3 tilhørende bygder omkring Nanortalik by. Inklusive bygderne er indbyggerantallet på ca. 1200 personer, hvoraf de cirka 1100 er bosiddende i selve byen.

 

At være ansat som både leder og sygeplejerske på et sundhedscenter, giver et spændende arbejdsfelt og et par års klinisk erfaring før ansættelse vil være en klar fordel. Du vil have et tæt samarbejde med regionsledelsen, som kommer på besøg i perioder. Der vil være mulighed for skypemøder med de andre afdelingssygeplejersker i regionen, og du vil i forbindelse med din introduktion starte på regionssygehuset i Qaqortoq

 

Har du lyst til det alsidige arbejde mellem klinik og det administrative, er det her du skal søge.

 

Ønskede kvalifikationer:

  • Mod på ledelse – kan lide at arbejde alsidig
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Humor og rummelighed

 

Læs om kommunen via www.kujalleq.gl

Nanortalik er den sydligste by i Grønland, med masser af historik.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Ansøgningsfrist: 30 april 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionssygeplejerske i Qaqortoq, Inge Kolby Pedersen på telefon 00299 64 76 31 alternativt via mail; ikc@peqqik.gl – henvend dig gerne også selvom, du måske i første omgang, kun ønsker at prøve stillingen an.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: 30. april 2020

Søg denne stilling