Gå til hovedindhold
150

Dette jobopslag er udløbet

Destination Manager med flair for bæredygtig destinationsudvikling

Er du en alsidig destinationsudvikler og trives du med at have mange forskelligartede bolde i luften samtidig? Kan du lide at arbejde selvstændigt med både drift- og udviklingsopgaver? Og vil du være med til at få indflydelse på udviklingen af turisme og erhverv i Kommune Qeqertalik? 

 

Hvem er vi?

 

Destination Diskobay er destinationsudviklingsselskabet i Kommune Qeqertalik, og virksomheden består samtidig af Qeqertalik Business Council som står for erhvervsudvikling.  

Vi er et lille kontor med gode relationer til regionens erhvervs- og turistaktører samt til vores ejere i kommunen. Vi har hovedkontoret i Aasiaats ældste bygning midt i byen, men vi rejser også en del for at besøge kommunens andre byer samt for at deltage på konferencer og messer inden for vores område.

 

Med øje for at kunne spotte turismepotentiale i lokalsamfundene omkring Diskobugten, vil du som Destination Manager for regionen stå for at skabe et fælles brand for området og promovere det udadtil. Dette vil ske i samarbejde med de nærmeste turist- og erhvervsaktører i regionen og landet. Der skal forventes en del rejseaktivitet i jobbet, med minimum 70 rejsedage på et år.

Hvem er du?

  • Du har en videregående uddannelse inden for turisme, markedsføring, økonomi, kommunikation eller andet relevant. 

 

  • Du er klar på at arbejde selvstændigt med dine opgaver, og du er indstillet på, at der er meget variation i opgaverne.

 

  • Du er en omgængelig og imødekommende person og lydhør overfor nye muligheder.

 

  • Da vores arbejde og produkter oftest udkommer på både grønlandsk, dansk og engelsk, er det en klar fordel, hvis du er flydende i skrift og tale på alle tre sprog. 

 

  • Du har flair for at formidle og kan arbejde med opkvalificering af iværksættere indenfor bl.a. marketing og turisme.

 

  • Det er også en fordel, at du har kendskab til forskellige standarder indenfor afrapportering omkring klimaindsatser og bæredygtighed, men vigtigst er, at du har en interesse for den bæredygtige omstilling og har lyst til at bidrage aktivt med viden og løsninger på problemstillinger.

 

Hvad består opgaverne i?

 

Som selvstændig virksomhed ejet af kommunen arbejder vi efter en kommunal servicekontrakt, som har givet os mandat til at løfte en række konkrete handleplaner inden for turisme- og erhvervsudvikling. Dit arbejde vil bestå i at føre disse handleplaner ud i livet, og det kan blandt andet omfatte:

 

  • Projektledelse af handleplanerne, herunder udarbejdelse et fælles brand for regionen i samarbejde med kommunerne, erhvervsrådene samt regionens turist- og erhvervsaktører.
  • Markedsundersøgelser og udarbejdelse af strategier og turismeregnskaber i regionen, og dermed skabe sammenhæng mellem regionale og nationale turismestrategier.

 

  • Deltage i udarbejdelse af vores faste leverancer over for kommunen, herunder indstillinger til kommunens budget, vores årlige erhvervs- og turismeplan mv.

 

  • Indsamling og vedligeholdelse af viden om bæredygtighed, bæredygtige koncepter samt om FN’s 17 verdensmål, så vi kan agere som eksperter og rådgive indenfor emnet.

 

Derudover forventer vi, at du ser frem til at indgå i vores almindelige drift, som gælder:

  • Udarbejdelse af tekster og storytelling inden for både turisme og erhverv, i samarbejde med projektmedarbejderen.

 

  • Rådgivning af lokale iværksættere eller borgere med ideer til udvikling.

 

  • Deltagelse i nationale og internationale messer og konferencer indenfor faget

Vi tilbyder en spændende stilling placeret i Aasiaat, på en region med store potentialer for udvikling.

Ansættelse vil ske på individuel kontrakt snarest muligt eller efter nærmere aftale. Dog senest med ansøgningsfrist den 20. januar 2023. Vi kan være behjælpelige med en personalebolig til jobbet.

Ved ansøgningen bedes CV, referencer og lignende være vedlagt e-mailen til Qeqertalik Business Councils direktør Gerth P. Olsen på gerth@qbc.gl.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktøren pr. mail eller på mobil 558282.