Gå til hovedindhold
139

Dette jobopslag er udløbet

Brøndum Grønland søger el-installatør til vores nystartet El-afdeling i Sisimiut

Er du el-installatør eller maskinmester med el-autorisation, og er du vant til at arbejde selvstændigt med opgaverne? Så er du måske vores nye leder af vores el-afdeling i Sisimiut. 

Vi er en grønlandsk virksomhed - både i juridisk forstand og i den måde, vi tænker om os selv. Gennem mange års erfaring med entrepriser i Grønland har vi opbygget en unik viden og en dybdegående forståelse for de helt særlige arbejdsforhold, der er i Grønland. Vi forstår os på de lokale arbejdsvilkår og ved, hvad der kræves i forhold til særlige kompetencer, specialisering, planlægning og logistik. 

Vi har travlt med spændende projekter i vores afdeling i Sisimiut, og vi søger derfor en el-installatør /maskinmester, som kan varetage den daglige ledelse af vores el-afdeling. Tiltrædelse er snarest muligt.

Som leder af el-afdelingen bliver dine primære arbejdsopgaver: 

  • Daglig ledelse af vores el-afdeling
  • Planlægning og styring af entreprisers gennemførelse
  • Planlægning og styring af spjældarbejdes gennemførsel
  • Planlægning og styring af servicekontrakter
  • Lagerstyring 
  • Byggemøder og kontakt i øvrigt til bygherrer, ingeniører og hovedentreprenører
  • Mandskabsstyring og arbejdsledelse
  • Materialeudtag til indkøbsafdelingen
  • Mindre kalkulationsopgaver
  • Sagsøkonomi
  • Deltage i det daglige arbejde som montør
  • Diverse ad hoc opgaver 

Jobbet kræver, at du kan varetage den praktiske og administrative del af en el-virksomhed.

Din tilgang til jobbet kan være mange, men vigtigst er, at du er struktureret og løsningsorienteret og er i besiddelse af gode samarbejdsevner. 

Vi tilbyder:
Som leder/overmontør af elafdelingen, vil du sammen med vores VVS-overmontør i Sisimiut få et spændende og personligt udviklende job. Herudover får du

  • En masse gode kollegaer, der trives, og har en positiv og venlig omgangstone 
  • Lønpakke indeholdende bolig-/bohaveflytning, ferie-/frirejse samt tlf.- og bilordning
  • Gode muligheder for at fortsætte karrieren i Brøndums øvrige afdelinger i både Grønland og Danmark

Tiltrædelse: Efter aftale og gerne snarest muligt.

Er du interesseret i jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Løvendahl på
tlf. +299 52 65 59 / +299 86 27 03

Kan du se dig selv i jobbet, så send din ansøgning og CV til hr@jobbest.dk

Læs evt mere om os her http://www.brondum.gl/