Gå til hovedindhold
172

Dette jobopslag er udløbet

Skoleinspektør til Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat

Har du lyst til at være med til at sikre børn og unge et grundlag for at få en uddannelse i fremtiden? Trives du i en hverdag med mange forskellige faglige udfordringer?

Stillingen som skoleinspektør er ledig til besættelse pr. 1. november 2022 eller efter nærmere aftale.

Atuarfik Mathias Storch er en af byens skoler med ca. 320 elever og 61 ansatte.  

På Atuarfik Mathias Storch ved Avannaata Kommunia mangler vi en alsidig, udadvendt, stabil, pålidelig og omstillingsparat skoleinspektør.

Det forventes at du som ansøger:

  • Er uddannet lærer
  • Har erfaring med skoleledelse
  • Er udviklings- og resultatorienteret, initiativrig og energisk
  • Gerne er dobbeltsproget - grønlandsk/dansk.

Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til overenskomst af 27. august 2014 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl. og Hovedaftale af 28. oktober 1998 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK og den forhandlingsberettigede organisation.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående.

Øvrige ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK.

Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling i Grønland, vil bevare retten til denne ansættelsesform.

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest.

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Fagchef Ane Solveig Hansen tlf. +299 387793, mail: asha@avannaata.gl .

Ansøgning sker ved at trykke på "Søg denne stilling".

Ansøgningsfrist: 18. september 2022.