Gå til hovedindhold
168

Dette jobopslag er udløbet

Søger 2 Areal/Byggesagsbehandler til vores arealadministration

Avannaata Kommunia, Ilulissat

Avannaata Kommunia søger to Areal/Byggesagsbehandler til vores Areal/Byggemyndighedsadministration i Ilulissat pr. 15.10.2022 eller efter nærmere aftale.

Du vil være areal/byggesagsbehandler i arealafdelingen under Forvaltning for Teknik. Fagligt kommer du til at referere til afdelingslederen for arealsagsbehandling.

Avannaata Kommunia har centraladministration i Ilulissat. Avannaata Kommunia har ca. 10.650 indbyggere, der bor spredt i 4 byer og 21 bygder. Ilulissat er i udvikling, og der bliver bygget ny lufthavn på 2200 meter samt hoteller, Isfjordscenter, Nordlyscenter og nye boliger inden for den nærmeste fremtid.

Ved Ilulissat ligger den verdensberømte Isfjord Kangia, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og som hvert år trækker mange turister til området. Midnatssol, hundeslæde, isfjelde, fiskeri, UNESCO, havet, havisen og nordlys er karakteristisk for Grønlands nordligste Kommune, Avannaata Kommunia. Byen har mange foreninger inden for idræt og kultur, som du kan blive en del af. Der er flere restauranter og caféer i byen.

Væsentligste arbejdsopgaver
Myndighedsbehandling i arealsager, herunder:

·       Gennemførelse af alle arealsager med permanent status fra ansøgning til fuldbyrdet udnyttelse.

·       Nabo- og offentlige høringer ved dispensationssager samt sagsbehandling heraf ift. fagudvalg.

·       Samarbejde med teknikerne, herunder byggesagsbehandlerne i Kommunens 4 driftsenheder inkl. bygderne.

·       Arbejdet foregår i tæt samarbejde med plankontoret.

·       Deltage i arealudviklingsopgaver som f.eks. udvikling af NunaGis/NIN.

·       Rådgive byggesagsbehandlerne om arealforhold.

·       Deltage i arbejdet med mindre kommuneplantillæg.

·       Deltage i effektivisering og modernisering af sagsgange i arealsagsbehandling samt arkivering.

·       Borgerservice og udvalgsarbejde.

Ovenstående bliver kerneopgaver for stillingen, som også får tværfaglige projektopgaver fra hele forvaltningen i væsentlig grad.

Ønskede kvalifikationer
Vi ønsker ansøgere med gode faglige kvalifikationer og med en uddannelsesmæssig baggrund som bygningsingeniør/bygningskonstruktør/tekniker/landmåler eller tilsvarende inden for byggeri og anlæg.

 

·       Har erfaring inden for bygge- og areallovgivning.

·       Har erfaring fra lignende stilling eller er nyuddannet med brændende interesse for offentlig forvaltning.

·       Du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver.

·       Du er solid bruger af IT, har kendskab til Office-pakken, Mapinfo, NunaGis.

·       Har et godt humør og er resultatorienteret.

·       Du er god til at kommunikere skriftligt, mundtligt og grafisk.

·       Du er dobbeltsproget, (grønlandsk/dansk) men ingen betingelse.

·       Du har lyst til og arbejde i en politisk ledet organisation.

Kompetencer

·       Du er kreativ, selvstændigt, omhyggelig, systematisk og har fagligt overblik

·       Du kan indgå i et krævende og til tider hektisk, men formelt og godt arbejdsmiljø, med gode faglige udviklingsmuligheder.

·       Du har en helhedsorienteret tilgang til opgaver og mennesker.

·       Du har sans for it og gerne tegneprogrammer m.m.

·       Du er gerne dobbeltsproget, grønlandsk og dansk.

·       Vi lægger derfor vægt på ansøgerens kunnen til at arbejde i grupper, og dennes kompetencer inden for forvaltningens øvrige opgaver.

·       Du har evnen til at bevare roen i stressede situationer.

·       Du har et godt humør, er fleksibel og resultatorienteret.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder til- og fratrædelsesrejser samt bohaveflytning vil ske i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der vil kunne anvises personalebolig, hvortil man betaler husleje efter gældende regler.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Om stillingen
Stillingen er organisatorisk placeret i areal- og bygningsafdelingen, som tager sig af Arealadministration og byggesagsbehandling.

Forvaltning for Teknik har p.t. 21 medarbejdere, bestående af arkitekter, ingeniører, konstruktører og øvrige teknikere. Det geografiske område, dækker Ilulissat og byerne Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq og dertilhørende bygder.

Forvaltning for Teknik, har kontakt med borgere og erhvervslivet.

Straffeattest
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når Kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når Kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.



 

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til anlægschef Mogens Holmegård Mortensen (+299) 38 77 15, e-mail: mhm@avannaata.gl.

Ansøgning
Ansøgning mærket med job ”Areal/Byggesagsbehandler til arealadministrationen i Ilulissat”, med oplysninger af uddannelse bilagt CV og kopier af eksamensbeviser og referencer sendes til Avannaata Kommunia og skal være kommunen i hænde senest den 10.10 2022.  

https://www.avannaata.gl/ledige-stillinger/soeg-stilling?sc_lang=da&VID=150922-3