Gå til hovedindhold
132

Kommunikationsmedarbejder - Kommunikationsafdeling

Har du lyst til at arbejde med vekslende journalistiske opgaver, hvor du ved siden af også arbejder med opdatering af hjemmesiden og andre kommunikationskanaler, så er det måske dig, vi har brug for i Avannaata Kommunia’s kommunikationsafdeling.

 

I kommunikationsafdelingen får du mulighed for at bidrage med ideer til, hvilke journalistiske genrer, vi kan formidle – det være sig nyheder og artikler til hjemmesiden og intranet eller andre udfordrende opgaver som blandt andet podcast- og videoproduktion. Dit arbejde bliver ikke ensformigt, idet du også vil stå for opdatering af hjemmesiden, intranettet, ligesom du vil tage billeder til brug for dine artikler.

 

Kommunikationsafdelingen er normeret til to, hvor du kommer til at referere til kommunikationschefen. Opgaverne i afdelingen tager afsæt i kommunens 25 beboede steder, hvoraf fire er byer.

 

Vi forventer, at du:

- Er journalist- eller kommunikationsuddannet

- Har erfaring med formidling gennem hjemmeside og sociale medier

- Har erfaring med at skrive artikler og nyheder ud fra forskellige journalistiske genrer

- Har gode skriftlige formuleringsevner på grønlandsk, dansk og gerne på engelsk

- Kan producere podcasts og videoer

- Er stabil og pligtopfyldende

- Er fleksibel og i stand til at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver

- Kan holde hovedet koldt i stressede situationer.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

- Producere eksterne og interne nyheder

- Producere podcasts og videoer

- Tage og bearbejde billeder til brug for kommunikationskanaler

- Skrive taler

- Skrive og holde oplæg om kommunen

- Tilrettelægge og køre kampagner, eksempelvis borgermøder, workshops m.m.

- Lave præsentationer på Power Point m.m.

- Vedligeholde indhold på hjemmeside, intranet og Facebook.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos kommunikationschef Káte Hansen tlf. +299 38 76 86, e-mail: khan@avannaata.gl

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og forhandlingsberettiget organisation.

 

Stillingen ønskes besat den 1. september 2021 eller efter nærmere aftale.

 

Der anvises personalebolig for hvilken der betales husleje, depositum m.v. efter de til enhver gældende regler. På grund af venteliste til personalebolig må der i første omgang forventes anvist vakantbolig.

 

Ansøgning

Ansøgning vedlagt uddannelsespapirer, CV og udtalelser fremsendes ved at trykke på ”Søg denne stilling” nedenunder opslaget på Avannaata Kommunia’s hjemmeside.

 

Ansøgningsfrist: 11. august 2021

Søg denne stilling