Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

Erfaren bogholder med controllerambitioner

Grønlands største el-installationsvirksomhed, Arssarnerit A/S, søger med reference til økonomichefen, en fuldtidsbogholder til vores hovedkontor i Nuuk.

 

Arssarnerit A/S er en virksomhed i forandring, og vi står overfor en periode med spændende udvikling af selskabet. For at understøtte denne udvikling skal vi blive bedre til at strømline og optimere vores arbejdsprocesser således, at vi får udnyttet vores ERP-system med tilhørende delapplikationer på den bedst mulige måde. Du vil få det operationelle ansvar for eget forretningsområde og den tilhørende optimering af forretningsgange for området.

 

Samtidig er det vores ambition, at du udvikler dig med opgaverne og at jobbet dermed udvikler sig til en decideret controllerstilling, hvor du sammen med økonomichefen vil få indflydelse på udviklingen af økonomifunktionen i Arssarnerit A/S. Dine arbejdsopgaver vil derfor også kunne udvikles og forandres sammen med virksomhedens udvikling.

 

 

Primære arbejdsopgaver:
·       registrering og bogføring af kreditorer, debitorer samt finans
·       lønadministration for time- og månedslønnede
·       debitoropfølgning
·       afstemninger, herunder deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
·       bidrage til optimering af bogholderi- og regnskabsprocesser
·       diverse ad-hoc opgaver

 

Dine kvalifikationer:
·       erfaring fra lignende job
·       rutineret bruger af MS Office-pakken, primært Excel
·       solide kommunikationsevner
·       indgående kendskab til økonomisystemer (erfaring med MS Dynamics 365 BC vil være en fordel)

 

Som person er du:
·       kendetegnet ved at trives i en hverdag, hvor morgendagen sjældent ligner dagen i dag
·       robust, samarbejdende og byder ind via engagement og faglighed.
·       kvalitetsbevidst, analytisk og evner at gå i dybden, når det er nødvendigt
·       selvstændig og omstillingsparat

 

Vi tilbyder:

  • en central rolle i økonomifunktionen, hvor du får alt det ansvar, du kan og vil bære
  • løn efter kvalifikationer og pensionsordning
  • årlig feriefrirejse

Kortfattet skriftlig ansøgning samt CV sendes til: mic@arssarnerit.gl

Arssarnerit A/S
Samuel Kleinschmidt-ip Aqq. 9
Postboks 359
3900 Nuuk

Vi gennemgår de indkomne ansøgninger løbende, hvorfor du bedes sende din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest muligt. For yderligere oplysninger kontakt: Økonomichef Michael Jensen, 348348

Læs mere om Arssarnerit A/S på www.arssarnerit.gl