Gå til hovedindhold
164

Dette jobopslag er udløbet

ENGAGERET HR MANAGER SØGES TIL ARSSARNERIT A/S I NUUK

Er du klar til nye udfordringer og trives du med en bred vifte af HR-opgaver? Arbejder du struktureret og har du lyst til at tage ansvar for at drive vores HR-funktion? Drømmer du samtidig om at kombinere et personligt og fagligt udviklende job med enestående natur- og fritidsmuligheder i Grønland, når arbejdsdagen slutter? Så er det dig vi søger!

ONTOPS Rekruttering og Udvikling søger på vegne af Arssarnerit A/S, en dygtig kollega til en nyoprettet stilling som HR Manager, til Arssarnerit’s kontor i Nuuk, Grønland.

Om stillingen

Arssarnerit A/S er én af Grønland’s førende virksomheder indenfor byggeri og anlæg. Vi har travlt og derfor søger vi nu en HR Manager til at stå i spidsen for vores HR-afdeling. Du får en central rolle med mange selvstændige og alsidige arbejdsopgaver, indenfor hele HR-paletten.

HR-afdelingen er en del af den fælles Økonomifunktion for Arssarnerit og MT Højgaard Grønland, som tæller i alt 8 medarbejdere.

Da stillingen på kontoret i Nuuk er nyoprettet vil du få rig mulighed for at kunne opbygge og præge arbejdsindholdet i rollen.

Opgaverne omfatter blandt andet:
  • Sætte den strategiske retning for HR-området i Arssarnerit og MT Højgaard Grønland.
  • Supportere ledere i HR relaterede spørgsmål.
  • Opdatere og udvikle personalehåndbog.
  • Opbygge en stærk og vindende medarbejderkultur – trivselsmålinger mv.
  • Ansætte nye medarbejdere – ansættelsesaftaler, onboarding mv.
  • Diverse personalerelaterede administrative opgaver (f.eks. pension, forsikringer mv.).
  • Løbende og proaktivt ”opfange” HR-behov.

Dette sker i samarbejde med to søde og dygtige kollegaer i HR-afdelingen (1 i Nuuk og 1 i Søborg). Hos os vægter vi samarbejde, fleksibilitet og en god omgangstone højt.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men vi forventer at du har drivkraften til at lære, og lyst til at vi i fællesskab bliver dygtigere.

HR Manageren har direkte reference til Økonomichefen i Arssarnerit A/S.

Om dig

Vi forventer at du har en bred HR-værktøjskasse, og gerne min. 5 års relevant HR-erfaring fra lignende stilling, som fx HR Konsulent, HR Business Partner eller som HR Manager, og meget gerne indenfor byggebranchen. Du har forståelse for og et godt kendskab til personale- og ansættelseslovgivning samt overenskomster, og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med timelønnede.

En relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for HR eller ledelse, er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du ambitiøs, og du formår at skabe resultater med dit smittende engagement og din åbne personlighed. Du er synlig i organisationen, og du synes, det er spændende at personificere den kultur, som Arssarnerit og MT Højgaard Grønland er i fuld gang med at bygge videre på.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med search og rekruttering samt on-/offboarding
  • Tænker holistisk og har forretningsforståelse
  • Har gode kommunikationsevner på alle niveauer både i tale og på skrift
  • Trives med administrative opgaver og arbejder rutineret i hele MS Office pakken
  • Tænker og arbejder selvstændigt og trives med en tæt sparring med dine kollegaer.
  • Har eksekveringskraft, er struktureret og følger opgaverne helt til dørs.
  • Kan navigere i en til tider hektisk hverdag

Kemien er et vigtigt element for et succesfuldt samarbejde og vi forventer derfor også at du er åben og positiv i din tilgang til jobbet og teamet.

Vi tilbyder

Som vores nye HR Manager får du et personligt og fagligt udviklende job. Når du har fri, byder Grønland på unikke naturoplevelser med et rigt dyreliv til lands og til vands, mulighed for smukke vandre-ture, skiløb på de lokale alpinbakker i Nuuk, og meget mere.

Udover enestående fritidsmuligheder får du:

  • Spændende og varierende opgaver som du i høj grad selv er med til at præge
  • En arbejdsplads med en flad organisationsstruktur, et uhøjtideligt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone
  • En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke, herunder ret til årlig feriefrirejse og bohaveflytning. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen eller ansøgningsprocessen er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner i ONTOPS Rekruttering & Udvikling, Berit Tops på tlf. +45 21 74 23 22 eller mail: bt@ontops.dk. Send os din ansøgning og CV via nedenstående link hurtigst muligt, og senest d. 18. september 2022. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Virksomheden

Arssarnerit A/S er markedsledende inden for industri- og bygningsinstallationer, service- og reparationsarbejder, og har afdelinger i Nuuk, Sisimiut, Kangerlussuaq og Qaqortoq.

MT Højgaard Grønland ApS udfører bygge- og anlægsopgaver for offentlige og private bygherrer på den grønlandske vestkyst fra Thule i nord til Qaqortoq i syd.

Arssarnerit A/S og MT Højgaard Grønland ApS er begge en del af MT Højgaard-koncernen, som er blandt de førende aktører inden for byggeri, anlæg, infrastruktur og services til private og offentlige bygherrer i Danmark og på udvalgte, internationale markeder. Koncernen beskæftiger i dag ca. 2.700 medarbejdere.

Læs mere om Arssarnerit A/S på www.arssarnerit.gl

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Berit Tops

Tlf.: 21742322

Ansøgningsfrist:

18. september 2022

Søg stillingen