Gå til hovedindhold
166

Dette jobopslag er udløbet

Ledende psykolog søges til Allorfik Videncenter Nuuk

Allorfik søger en ledende psykolog med behandlingserfaringer i arbejdet med borgere,
der har problemer med alkohol, hash og pengespil.

Du kommer til at arbejde med kvalitetssikring af vores behandlinger og
behandlingstilbud, som sker gennem et tæt samarbejde med behandlerne i de lokale
Allorfikcentre og med supervisorer.

Du bliver tilknyttet Allorfik, Videncenter om Afhængighed og vil få base i
Nuuk.

Videncenter om Afhængighed står for den nationale behandling af problemer med
alkohol, hash og pengespil på både unge- og voksenområdet, både i egne centre, som telebehandling og i landets øvrige byer gennem private udbydere. Allorfik har et lokalt behandlingscenter i hver kommune, i byerne
Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat under Videncenter om Afhængighed i
Nuuk.

Om jobbet
Allorfik har en række behandlingstilbud, som dækker afhængighedsbehandling,
pårørendebehandling og ungebehandling, samt andre kommende tilbud, bl.a.
forældregrupper og udfarende aktiviteter på uddannelsesinstitutioner.

Allorfiks grundlag er “Forslag til National plan for fremtidens misbrugsbehandling” vedtaget i 2015, “Plan for tilbud til børn og unge der har problemer med rusmiddel- og pengespil” fra 2019, samt Inatsisartutlov om afhængighed.

Fælles for vores behandlingskoncepter er, at de er bygget på forskningsbaseret viden
på rusmiddel- og spillebehandlingsområdet. De metoder Allorfik anvender i behandlingen er baseret på kognitiv
adfærdsterapi, motiverende samtale og mindfulness, samt specielt indenfor ungebehandlingen også en narrativ
tilgang.

Dit arbejde med kvalitetssikring og -udvikling vil basere sig på oplæring, supervision og
implementering af eksisterende og nye dele af vores metoder og behandlingskoncepter til behandlerne.

Du skal sammen med det øvrige ledelsesteam (administrator og læge) sikre det faglige niveau i behandlingen og medvirke til den faglige udvikling for behandlere i Allorfiks centre. Der skal derfor forventes en vis rejseaktivitet til vores lokale Allorfikcentre.

Ledelsesmæssige opgaver er bl.a :

  • Overordnet ansvar for tilbud i Allorfiks behandlingscentre i samarbejde med den øvrige ledelse.
  • Sikre faglig udvikling i behandlingsarbejdet i Allorfik og koordinering af behandlernes opgaver i behandlingscentrene i samarbejde med den lokale ledelse.
  • Afholdelse af udviklingssamtaler for de ansatte i behandlingscentrene i samarbejde med lægen.
  • Overordnet ansvar for udvikling af Allorfiks behandlingsmetoder inkl. udbygning af tilbuddet om web baseret terapi og indsatser for unge og familier.
  • Medvirke til implementering af tiltag og beslutninger i ledergruppen.


Vi håber på, at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk, da metoderne er på dansk og
behandlerne er grønlandsksproget.

Vi forventer, at

  • du er uddannet psykolog og besidder en solid faglig viden og behandlingserfaring, og gerne med erfaring indenfor psykiatri
  • du har relevante erfaring med at samarbejde med forskellige faggrupper
  • du har erfaring med supervison af behandlere – og evt en overbygning indenfor supervision
  • du forstår diversiteten i behandlingsarbejdet og kan sætte den enkelte borger i centrum
  • du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • du er omstillingsparat og kan have mange bolde i luften
  • du kan omsætte teorier til praksis
  • du har god kommunikationsevne
  • du har en rummelig og positiv personlighed
  • du er indstillet på at rejse til Allorfiks lokale centre ved behov
  • du har erfaring med at være leder på distance gerne erfaring med projektledelse
  • du har erfaring med såvel individuel- som gruppeterapi.

Vi tilbyder

  • et job med mange udviklingsmuligheder
  • spændende og forskelligartede arbejdsopgaver og udfordrerende arbejdsopgaver
  • et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at påvirke egen arbejdssituation
  • et selvstændigt arbejde, men med sparring
  • mange dygtige samarbejdspartnere og gode kolleger

Stillingen ønskes besat 1. 10. 2022 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 1. september 2022

Om stillingen og Allorfik kan du kontakte:
Leder af Allorfik Birgit Niclasen tlf. 525343, mail bivn@allorfik.gl eller administrationschef Keun Hwang tlf. 346687 mail keun@allorfik.gl.

For informationer om Allorfik, se: www.allorfik.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning