Gå til hovedindhold
150

Koncernmarkedsføringskonsulent

Brænder du for at være med til at udvikle bæredygtig turisme? Og har du lyst til sammen med et stærkt marketingteam at være en del af visionen om at løfte Grønland og skabe eventyret? Vi leder lige nu efter en koncernmarkedsføringskonsulent, som skal være med til i endnu højere grad at samtænke markedsføringen på tværs af hele Air Greenland koncernen. 

Du refererer til Air Greenlands Marketingschef og vil fungere i et team med 5 medarbejdere og 2 elever. Du vil arbjede tæt sammen med marketingafdelingerne i de øvrige koncernselskaber og derduover med en række eksterne leverandører. 

Vi leder efter en kandidat der er passioneret inden for marketing, branding og/eller e-commerce. Som har erfaring med projektledelse og konceptudvikling inden for rejsebranchen. Du skal trives i et til tider hekisk arbejdsmiljø og samtidigt drives at skabe samarbejde om fælles indsaster på tværs af koncernen. Er du klar til at tage ansvar for at skabe synergi mellem markedsføringsopgaver på tværs af koncernselskaber? Så er denne stilling som Koncernmarkedsføringskonsulent i vores dynamiske flyselskab måske noget for dig!

Ansvarsområder:

Som Koncernmarkedsføringskonsulent vil du have en central rolle i at koordinere og optimere markedsføringsindsatser på tværs af vores fire koncernselskaber. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Koordinering af salgskampagner, branding tiltag, merchandise, uniformer og lignende på koncernniveau
  • Sikre fremdrift i digitale udviklingsprojekter inden for kunderejsen og e-commerce
  • Udvikling af vores rejseapp til at inludere de øvrige dele af koncernen
  • Koordinering af markedsføringsindsatser på tværs af koncernen herunder messedeltagelse, events, sponsorater, 
  • Løbende rådgivning og sparring med de øvrige marketingafdelinger i koncernen

Faglige kvalifikationer:

Vi søger en kandidat med følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring inden for marketing, branding og/eller e-commerce.
  • Stærke projektledelsesevner.
  • Konceptudviklingserfaring inden for rejsebranchen.
  • Evne til at udvikle og eksekvere på online kampagner.

Personlige kompetencer:

Vi leder efter en proaktiv og selvstændig person, der trives i et samarbejdsorienteret miljø. Du skal være en dygtig kommunikator og være i stand til at skabe synergi mellem forskellige markedsføringsdiscipliner og selskaber.

  • Teamplayer
  • Gode projektleder egenskaber
  • Stærk samarbejdsprofil
  • Resultatsøgende og samlende personlighed.
  • Gode kommunikationsevner på grønlandsk, dansk og engelsk

Vi tilbyder:

Et udfordrende og spændende job med gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold, hvor aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt sundhedsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Marketingschef Katja Vahl - Telefon +299 343451 - mobil +299 58 92 59 eller e-mail kvh@airgreenland.gl

Send din ansøgning med relevante papirer via Air Greenlands hjemmeside senest d. 3. marts 2024.

 

Ansøgningsfrist: 3. marts 2024

Søg denne stilling